Smartlog v3 » Malenes blog
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Kort og godt

27. Feb 2015 09:46, lyngbo

Gik der pludselig mere end 2 år uden et blogindlæg? Ja, det gjorde der vist.

Er jeg blevet mor siden sidst? Ja, det er jeg da vist.

Har jeg afsluttet mit jurastudie og er blevet BA.jur? Ja, det er jeg da vist.

Er jeg lykkelig helt inde i hjertet? Ja, det er jeg da vist

 

Den forsvundne julestemning

18. Dec 2012 10:30, lyngbo

I denne søde juletid er alle så glade… eller det er vel meningen. Jeg synes bare ikke rigtig, jeg kan finde den store glæde. Den der boblende følelse af at alting er dejligt, og at man er lige nøjagtig der hvor man ønsker det, omgivet af de dejligste mennesker.

Det er lidt trist, når alle andre juler og hygger sig, og man selv ligesom ikke er med på vognen. Vi har pyntet lidt op til jul, men hvorfor egentlig det, for vi får jo ingen gæster, og vi har jo ingen børn. En adventskrans fik jeg aldrig tryllet frem, og nu her 6 dage før jul, kan det vel dårlig betale sig. Vi kunne selvfølgelig have inviteret vores venner, men den ene weekend skulle Aksel arbejde (mens jeg var til julefrokost med hans familie) og den anden weekend var vi i København.

I år er vi juleaften gæster hos en børnefamilie. Tingene der foregår i højt tempo, og vi er jo mere vant til fordybning, rødvin og tilstedeværelse. Vi kan nemt hygge os med andre menneskers børn, men det skal gerne være hyggeligt også, og med tid til voksensnak. Jeg tror ikke kun, at det er fordi jeg selv er barnløs, at jeg synes, børn fylder meget. Men hvis jeg ytrer mig om det, er det jo nemt at sige, at jeg bare er bitter over min egen situation, og derfor kritiserer børnefamilierne.

Sidste år holdt vi jul med mine forældre, og her er vi i den helt anden grøft. Siden min mor blev hjerneskadet og handicappet er alt forandret. Min mor elskede jul, og jeg elskede at julen hos hende altid var som jeg var vant til. En masse god mad, hygge og snak i mange dage. Nu er alt forandret. Aksel og jeg står for madlavning, oprydning osv., og når de 4 gaver er delt ud, er min mor træt, og julen er slut.

Vi har talt om, at vi jo også bare kunne holde jul alene. Men det synes jeg altså bare er for sørgeligt alligevel. Så er det jo kun menuen der er anderledes end en hvilken som helst anden aften. Og jeg har endnu ikke sluppet tanken om, at julen altså er noget særligt.

Denne her indre uro i mit sind er lidt svær at parkere. Min ene hjernehalvdel siger, at det er ok at lade følelserne råde, mens den anden tænker, at jeg må tage mig sammen. For jeg har rent faktisk en eksamen, jeg skal læse til. Det er stadig jura på deltid. I starten af dette semester var jeg fysisk og psykisk i knæ, og jeg kan godt mærke, at jeg ikke er særlig sikker i det her fag, fordi jeg kom lidt skidt fra start. Undervisningen stoppede 24. november, og der er skriftlig eksamen 4. januar. Jeg har lavet læseplan, og ved hvad jeg skal gøre. Men det er bare som om, det ikke rigtig trænger ind, når jeg sidder og læser. Jeg har svært ved at koncentrere mig, og tankerne flyver hele tiden. Lige nu kredser de om det her med julen, men der er også alle tankerne om fertiliteten, der larmen. Vi går hos en psykolog nu, og hendes råd er, at disse tanker ikke må fylde. Vi må max tænke og tale om det i 5 min. I stedet skal vi bruge vores energi på noget andet, så tankerne ikke står i vejen for at leve livet. For mit vedkommende skal jeg fokusere på mit studie. Men hold nu op det er svært. Jeg prøver virkelig hver eneste dag, og vi aftaler også hele tiden, at NU skal vi ikke tale om det mere. Gid man kunne slukke for alle de tanker og følelser om babyer, der måske aldrig kommer, og jule der ikke er som vi ønsker os. Og så i øvrigt bruge den energi på eksamenslæsningen. For det er der godt nok behov for, hvis jeg skal bestå det fag.

Jeg har tilmeldt mig næste semester, men ærlig talt, så orker jeg det næsten ikke. Jeg føler slet ikke, jeg kan fokusere på det, og svinge mig op til at brænde for det. Det bliver heller ikke bedre af, at det kommende semester er helt vanvittigt med 2 fag på til sammen 25 ETCS-point. En fuldtidsstuderende har 30 på et semester! Jeg ved ikke hvad de tænker på på SDU, når de tilrettelægger det sådan. Hvordan skal det kombineres med fuldtidsjob, ægteskab, hus, have, familie osv. Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg prøver at finde den gamle ånd frem, fra da jeg startede på jura. Da var mit mål ikke at blive færdig, men at tage et fag ad gangen, og huske at den tid der gik godt, ikke kom skidt tilbage. For jeg kan jo bare lade være med at læse. Jeg har mit job, min indtægt og mangler ikke noget i den retning. Jeg har også hele tiden glædet mig over, at jeg jo ikke skulle være færdig på et bestemt tidspunkt, og at jeg ikke havde en SU der slap op, eller et kollegieværelse jeg skulle ud af. Men helt ærlig så er alle mine gode argumenter sevet ud i sandet, og lige nu er tanken om det kommende dræbersemester, da ved helt at tage pusten fra mig.

Glædelig jul!

Fertilitetsbehandling i Rusland

4. Jul 2012 23:34, lyngbo

Ønsket om at få et barn er, som jeg tidligere har skrevet, stort. Det gik derfor pludselig hurtigt for os, da vi først havde undersøgt ”markedet” mht. donoræg. Valget stod mellem et dansk eller et udenlands æg. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og valget kan være svært alt efter hvad man prioriterer. For os var tidsfaktoren vigtig. Jeg bliver 36 her i sommer, og vi føler i den grad at uret tikker. I Danmark er der udsigt til at man skal vente flere år på et æg. Vi er selvfølgelig skrevet op til et offentligt gratis æg på OUH, men vi undersøgte også det private marked for den slags i Danmark. Det var nedslående at konstatere, at det står stille. Der er ikke mange som melder sig som donorer, og det er meget frustrerende. Noget jeg i øvrigt fik lov at kommentere på i tv2-Nyhederne og tv2-Østjylland:

Det oprindlige indslag.
Indslaget der fulgte efter på landsdækkende tv.

Nå, men tilbage til vores valg. Vi valgte at rejse til udlandet, og jeg sidder faktisk pt. på et hotelværelse i Skt. Petersborg, Rusland. Der var ingen ventetid her, og fra vi var til den første samtale på en danske privatklinik (Ciconia i Århus) til ægoplægning fandt sted her i Skt. Petersborg, gik der under 2 måneder. Så det hele er gået meget meget stærkt. Måske også for stærkt har vi følt ind imellem, men nu hvor vi er ved at være igennem det, er jeg bare glad for, at det blev nu, og ikke til efteråret. Hvis man bruger en dansk ægdonor, skal man dele hendes æg med flere andre kvinder, således at hver kvinde modtager 1-2 æg fra donoren. Hvis man ikke bliver gravid, må man så pænt vente på at en ny donor melder sig. Her i Rusland har de en liste med kvinder der vil donere æg, så der er ingen ventetid. Her får vi desuden alle æggene fra ”vores” donor. Det betyder 2 ting: Hvis man ikke bliver gravid, har man højest sandsynligt befrugtede æg i fryseren, som kan lægges op når man ønsker det. Hvis man bliver gravid, har man mulighed for at få flere børn ved hjælp af de frosne æg. Det betyder at der spares en masse tid og energi, og det betyder, at børnene bliver helsøskende.

Endnu en forskel på behandlingen i Danmark og udlandet er, at man derhjemme lader de befrugtede æg dele sig 2 gange inden de lægges op. I udlandet lader man dem dele sig 5 gange, og de består derfor af ret mange celler i forhold til. En celle deler sig 1 gang i døgnet, så i Danmark består det befrugtede æg altså af 4 celler, mens det herovre består af mange flere celler. Vi har talt med lægerne på OUH om denne forskel. De siger, at det kun er noget laboratorieteknisk, men at det nok er den vej det bærer også i Danmark. Der falder en del æg fra i løbet af de 5 døgn, og de kunne måske være blevet udmærkede fryseæg på dag 2, så på bundlinien, giver metoderne nok samlet set det samme antal graviditeter. 5. dagen er den sidste dag inden ægget begynder at vokse fast, og de skal således senest lægges op der.

Jeg er blevet medicineret hjemmefra og scannet et par gange undervejs, således at min cyklus blev synkroniseret med donorens. Lægen har så givet besked til lægen her i Rusland om tykkelse på slimhinden. Al anden kontakt har vi selv haft direkte med klinikken her i Sankt Petersborg. Det er foregået pr. mail på engelsk, og det har fungeret fint. De er gode til engelsk, og de svarer hurtigt på alle ens spørgsmål. Vi har haft kontakt med 4 forskellige personer på klinikken: Lægen, sygeplejersken, en administrator der tog sig af det med kontrakter og penge samt en koordinator der hjalp med resten. Fx kontakt til en chauffør, gode råd mht. hotel osv.

Klinikken i Rusland sendte os et bud på en donor ret hurtigt. Man må ikke se et billede eller kende hendes navn, men de fik billeder og data på os, og fandt derefter en donor til os. Vi kender højde, vægt, øjen- og hårfarve osv. Desuden ved vi lidt om hendes uddannelsesniveau og karakteristika. Hun er selvfølgelig testet for HIV, leverbetændelse og syfilis, men vi kender ikke til evt. arvelige sygedommer. Det gør hun nok heller ikke selv. Vi accepterede den foreslåede donor, og behandlingen af hende og mig, gik derefter i gang. Vi fik et overskueligt brev om hvilken medicin jeg skulle have hvornår. Recepter mv. fik jeg via Ciconia. Fra klinikken i Rusland bad de desuden om svar på en masse blodprøver og celleskrab, samt en attest på at intet var til hinder for, at jeg skulle kunne gennemføre en graviditet. Disse prøver og attesten lavede vores praktiserende læger. Sygeplejersken i vores lægepraksis er fra Irland, så vi var i meget trygge hænder fordi engelsk jo er hendes modersmål, og hun uden problemer kunne forstå hvad der blev bedt om, og levere det tilbage på engelsk. Alle prøvesvar blev på forhånd sendt til Rusland. Af planen fremgik det også, hvilke dage vi skulle befinde os i Skt. Petersborg. Da min mand jo skulle befrugte æggene den dag de blev taget ud, var der brug for ham, 5 dage før der var brug for mig. Desværre kunne han ikke pga. sit arbejde holde fri lige i de dage, og han rejse derfor til Rusland for et par uger siden og afleverede sit bidrag, som så kom på frost indtil donoren fik taget æg ud. Ifølge planen skulle jeg være her i 5 dage, selvom jeg først skulle til samtale på dag 2 og selve oplægningen først var på dag 3. Men som når jeg selv har fået taget æg ud, så ved man aldrig helt hvad dag det bliver, så jeg havde det egentlig fint med at være her 5 dage, som altså er de anbefalede dage +/- 2 dage. Så var det også muligt at få billige flybilletter, når jeg nu kendte datoerne i god tid. Alle jeg mødte på klinikken var meget venlige, hjælpsomme og forklarede alting på en god måde. Det hele foregår meget vestligt, og forholdene er pæne og ordenlige.

I morgen skal jeg så hjem herfra, og jeg har forhåbentlig mere end gode oplevelser med mig hjem. For oplevelser har der været nok af her i Skt. Petersborg, og det vil jeg prøve at beskrive i et separat blogindlæg.

Ægdonation, det nye sort?

8. May 2012 13:36, lyngbo

Nå, jeg var vist noget mørk i min sind, sidst jeg skrev herinde. Nu er jeg i bedste fald vist bare normal. Det vil sige skør og grinende.

Den ene dag tager den anden, og jeg synes tiden flyver af sted. Egentlig er det jo meget godt, for mens jeg blinkede blev det forår, og hov lige om lidt er det sommer. Bagsiden af medaljen er dog så, at jeg også bliver ældre og ældre. Normalt gør det jo ikke noget, for man bliver jo også klogere og klogere. Eller? Når man nu stadig er barnløs, er det ikke nødvendigvis et plus snart at runde 36.

Apropos det med den manglende stork, så har tingene taget en ny retning hvad angår fertilitetsbehandling. På OUH har lægerne nu forsigtigt konkluderet, at mine æg nok er blevet ødelagt, da jeg fik kemoterapi i sin tid. Derfor er næste skridt, at prøve at få et barn via en anden kvindes æg. Altså et donoræg. Til at starte med var det en lidt underlig tanke, men nu er jeg slet ikke i tvivl. Det skal prøves, og jeg vil altid elske det barn uanset hvor arvemassen kommer fra. Det er jo bare biologi og celler. Ingen kan vel være i tvivl om, at adoptivforældre elsker deres børn. Dette barn vil oveni købet være født af mig, og være genetisk forbundet med sin far. Følelsesmæssigt vil der ingen forhindringer være, det bliver vores barn, uanset hvor ægget kommer fra. For mig handler det ikke om etik, for det at få børn er et egoistisk instinkt. Jeg vil have et barn, og så må jeg tage mig af evt. konsekvenser senere i barnets liv.

Det er en helt ny verden for os. Som et parallelunivers, hvor kvinder hver eneste dag giver og får æg. Unge kvinder giver æg til kvinder som mig, kvinder uden æg, eller hollywooddivaer, der ikke kom i gang med babycirkusset i tide.

Desværre er der mangel på æg. Vi er flere der mangler, end der vil donere. Egentlig tror jeg, det er de færreste kvinder, der ikke vil donere æg af idealistiske årsager. For hvem vil ikke gerne hjælpe en veninde eller en søster, som akut mangler, det man selv smider om sig med hver eneste måned? Men i Danmark er det ikke lovligt at donere æg til en kvinde man kender. Derfor bliver det hele så uvedkommende. Man må heller ikke betale kvinder for at donere æg, udover kr. 500 svarende til ”lønnen” for en sæddonor. Nu har jeg fået taget æg ud 5 gange, og jeg kan godt afsløre, at jeg ikke ville gøre det alene for det latterlige beløb. Det gør altså ondt, og man kan fx ikke køre bil (fordi man får morfin) eller tage på arbejde samme dag. Derfor burde man som det første tilbyde kvinderne noget mere i kompensation. Det næste problem med at kvinder ikke kan donere til en man kender, er faktisk ved at blive løst. Det forlyder, at det fra 1. juli 2012 bliver tilladt med såkaldt krydsdonation. Det vil sige, at hvis en kvinde jeg kender, vil donere æg til ”puljen”, får jeg til gengæld et æg fra en kvinde, der også har doneret til ”puljen” for at hjælpe sin veninde. For mig at se, er det ren win win. Jeg er meget spændt på, om det rent faktisk bliver til noget, og på hvor hurtigt fertilitetsklinikkerne omstiller sig til disse nye muligheder.

Som det er lige nu, er der lange ventelister på æg. I det offentlige taler vi om 1-2 år. Det har tidligere været endnu længere, men jeg kan stadig ikke vente 2 år, for tiden går, og jeg bliver ikke yngre. I det private er ventelisterne efter sigende kortere. Jeg forstår ikke hvorfor, for de må jo heller ikke lovligt honorere ægdonorerne udeover kr. 500. Den sidste mulighed er at tage til udlandet, hvilket mange par og kvinder gør hvert år.

For vores vedkommende spiller vi pt. på flere heste. Vi er skrevet op til æg i det offentlige, har kontaktet en klinik i udlandet, og har en aftale på en privatklinik. Så nu må vi se hvad der sker.

Lægen sagde for resten, at antallet af ægdonorer stiger hver gang pressen omtaler problematikken. Så hvis nogen har talent og overskud til at pushe emnet igennem til offentligheden, så gør det da endelig.

Hvis nogen læste med her på bloggen, ville jeg slutte med en opfordring: Meld jer som ægdonorer, kvinder. Hjælp en medsøster, og forandr hendes liv for altid.

Livets lort

4. Apr 2012 08:52, lyngbo

Nogen siger nogle gange til mig, at jeg er sej. Nogen siger, at jeg er en fighter. Men det er ikke sådan, jeg selv føler lige nu. Jeg synes, jeg bliver præsenteret for en noget stor andel lort, som jeg må æde, mens det noget subjektivt ganske vist, føles som om andre kommer noget lettere gennem livet.

Jeg fik kræft, da jeg var 27 år. Fik fjernet mit ene bryst, gennemgik 7 kemobehandlinger med 3 ugers mellemrum, og de var i den grad meget meget tæt på knække mig. Ikke min kerne, men meget af det øvrige, jeg består af. Derefter strålebehandlinger som ikke var en fest, men dog mere tåleligt. I mange mange år efter har jeg levet med en stor frygt for tilbagefald, fordi man dør af den slags. En sådan dødsangst er meget svær at leve med, og den fyldte til tider rigtig meget. For man kan jo ikke dø, når man er ung!

For et par år siden blev min elskede mor ramt af en blodprop i hjernen. Hun var en dejlig person, og på mange måder min eneste forælder, fordi min far bare ikke interesserer sig for mig (læs: Uforløste udfordringer fra min barndom). Min mor var en travl efterlønner, der tit hjalp mig med stort og småt. Men ak, skæbnen var ond. Hun blev hjerneskadet og lam i den ene side. I dag bor hun på plejehjem, og hendes personlighed er meget forandret. Det er så synd for hende. Udover det er vores roller byttet, og det gør så ondt, for jeg savner min mor så meget. I dag er det mig som skal passe på hende, og ordne diverse ting. Udover at jeg skal finde ud af at håndtere min sorg over at den mor, der var engang, ikke er mere. Det gør ondt.

Min skæbne inkluderer også, at vi ikke kan få børn, som jeg tidligere har skrevet om. Her i starten af 2012 fik vi et aller aller sidste reagensglasforsøg på OUH. Det har været en rigtig hård omgang fysisk endnu engang, men det værste er jo, at det er så hårdt mentalt. I går gik også dette sidste forsøg i vasken. Jeg er bare så ked af det, og jeg kan næsten ikke finde ud af endnu engang at finde plads i mit sind til at parkere sorg, frustration og vrede over skæbnen. Hvorfor skal dette her også ramme mig? Har jeg ikke haft nok alvorlige ting at slås med? Kan man tale om retfærdighed i det her liv? Ååååh, jeg er bare så træt af det hele lige nu. Har bare lyst til at falde i et dybt hul og lukke resten af verden ude. Men jeg er jo en pæn pige. Jeg passer mit arbejde, siger til folk at det nok skal gå. Men lige i disse dage, er jeg virkelig ved at falde fra hinanden igen. Men jeg SKAL igennem arbejdsdagen i dag, og i morgen skal jeg til børnefødselsdag ved vores nevø. De fleste dage har jeg det fint med venner og families børn. De fleste dage, er jeg da bare glad på andres vegne, når de skal være forældre. Men nogle dage som i dag, har jeg meget ondt af mig selv, og jeg føler, at mange andre bare kommer så let til det. De får stort set børn når de vil, og de skal kun gå ind i deres soveværelse. Jeg skal gennemgå så meget, og får alligevel ikke gevinsten. Vi har kun et vennepar, der har lige som os, men de er da heldigvis blevet godkendt til at adoptere, og jeg er så glad på deres vegne.

De fleste dage er jeg som sagt ikke bitter, for der går jo ikke noget fra mig, fordi andre får et barn. Der er jo ikke en bestemt mængde børn, som de så piller ned ad hylden, så der ikke er nok til os andre. Deres lykke er jo ikke min ulykke. Men lige i disse dage, vil jeg tillade mig at være lidt bitter. For jeg synes altså, jeg efterhånden har taget store bider af livets lort.

Thailand tyvetolv

3. Feb 2012 16:31, lyngbo

Bloggen her bliver åbenbart mest brugt til mine rejsebeskrivelser, og her kommer så endnu en. Denne gang fra Thailand, hvor vi skal være i 16 dage.

  • Vi rejste fra Danmark den 27. januar. Det har visse fordele at rejse på den årstid:
    Der er virkelig behov for at komme væk fra vinteren i Danmark
  • Det føles som om, der er taget et godt indhug i den ”sure periode” af året
  • Januar går ret hurtigt, når man har en skøn rejse at se frem til

I år var der så endnu en bonus: Den formiddag hvor vi tog til lufthavnen, faldt den først sne over landet. Siden da har det åbenbart sneet, og det er blevet meget koldt derhjemme. Vi sidder herude i 28 graders varme, og læser om sibirisk kulde over Danmark. Utroligt at forestille sig. Jeg ville absolut ikke bytte.

Rejsen til Thailand er denne gang lavet 100 % af os selv. Vi holdt øje med prisniveauet på flybilletter tilbage i november, og slog så til, da prisen var god. Der kan være stor forskel på priserne fra dag til dag. Så følg udviklingen inden du køber. Fra den ene dag til den anden, var vores billetter fx faldet kr. 600 pr. billet. Vi havde allerede besluttet os for at besøge de 3 øer Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao. Man kan flyve til Samui, som vi gjorde. Men vi vidste ikke hvor på øerne man skulle bo, og hvor man absolut ikke skulle bo for at få en god ferie. En simpel forespørgsel på det ultimative videndelingssted Facebook, gjorde os klogere. Hvorfor lære noget på den hårde måde, når andre allerede har været et sted? På den måde blev vi kredset ind på, at vi på Koh Samui ønskede at bo på den nordlige del af øen ved Mae Nam bugten. Vi ville absolut ikke bo ved Chaweng, for vi er for gamle til fest og boom boom. Det var der rigtige valg, for der var meget mere roligt, hvor vi boede, og man bor meget tættere på thaierne i det område, selvom man bor på et hotel. Man kan se ind i deres huse, og opleve det liv de lever med børn og dyr. Ganske hyggeligt og meget autentisk. Da området var indkredset, ledte vi efter hoteller på nettet. Gerne med gode tilbud på overnatninger. Vi googlede så hotellet, og læste hvad andre havde syntes om det. Det er den aller bedste måde at finde ud af om et sted er godt eller ej, efter min mening. Man skal blot kunne se bort fra japanere, der skriver i deres anmeldelser, at de har målt radioaktivitet på værelset. Vorherre bevares, lad da være med at kaste sten, bare fordi jeres turister flygter efter den atomkatastrofe. Hvem søren har desuden en geigertæller med på ferie?

 

På Koh Samui boede på Kirikayan Hotel, der ikke ligger lige nede til vandet men lidt oppe i land med udsigt over bjergene og det frodige landskab. Hotellet er lækkert, og der er skønne faciliteter. Men der var ikke mange mennesker, og det forklarer jo nok desperationen, når man kunne få 51 % i rabat på opholdet. Jeg blev pænt træt af morgenmaden efter 5 morgener, men der gør jeg nu altid. Desuden var det faktisk lidt underligt at bo et sted, hvor de hver dag satte tavlen frem om at der var happy hour i baren, eller speciel menu i restauranten, uden at der var en eneste gæst nogen af stederne. Samtidig var der masser af personale, så de var jo ved at falde over hinanden, for at betjene de få gæster vi var. Det kan umuligt blive ved med at løbe rundt, men dem om det. Det var i øvrigt første gang i Thailand, at vi boede et sted hvor der var køkken og spisestue. Der var en fin lejlighed, og det er måske oprindelig tænkt som time share? (vi blev dog ikke tilbudt at købe som dengang i Las Vegas, hæ hæ). Hvis man planlægger at være der i lang tid eller måske har små børn man skal kunne kokkerere til hele døgnet, er det sikkert perfekt. Vi havde fx et fuldstørrelse køleskab med fryser foroven. Det var rigtig rart.

Vi kom ret hurtigt ned i gear, og det var dejligt. Bare at sidde der og nyde udsigten, klimaet og roen der indfinder sig i kroppen. Hurra for det. Vi var ved stranden, hyggede og læste bøger. Lutter gode ting. Sidst vi var i Thailand, fik vi syet en del tøj. Det jeg brugte alle mest, var de bukser, jeg fik lavet. De er for længst slidt op, og jeg har derfor på denne rejse fået syet 3 nye par. Klassisk snit med pæne knapdetaljer i livet. Jeg fik taget mål søndag. Tirsdag aften var jeg til fittig, hvor et af parene var syet nogenlunde færdigt. Der skulle rettes lidt småting, og det klarede de så til torsdag, hvor alle 3 par blev leveret til hotellet. Meget nemt og smertefrit. Det ser ud til at være pænt arbejde, og jeg er godt tilfreds. Jeg brugte en skrædder i Chaweng, som hotellet anbefalede. Igen, lyt til dem der har erfaring med noget. Vores hotel havde shuttelbus til Chaweng flere gange om dagen, som vi benyttede os af. Ellers tog vi offentlig transport rundt. Det foregår i en åben ”bus” på ladet af pick up, hvor er der sæder på langs, så man sidder med front mod hinanden. Det er nemt og billigt, og de kører hele tiden. Man forhandler prisen med chaufføren inde man stiger ind, og betaler når man stiger ud. Vi tog den også ind til hovedbyen Nathon, hvor vi skulle shoppe. Det blev kun til lidt småting og en ny kuffert.

Overalt kan man få massage, og det har vi selvfølgelig også fået. Deres thaimassage er lidt speciel. For det første er der mange steder, hvor man ikke skal have tøjet af, eller skal have noget andet nattøjslignende tøj på. De bruger desuden meget deres vægt, og det er der ikke nødvendigvis en fornøjelse at have en thaipige kravlende rundt på sig. Jeg er mere til oliemassage, hvor man ligger i trusser, mens de masserer alle muskler i en time. Ikke alle massørerne er lige gode, men jeg synes egentlig næste altid, at det er rart bare at blive rørt ved. I går fik vi massage i 60 minutter i kokusolie for kr. 60 pr. mand. Der er jo vildt billigt, og det skal vi selvfølgelig igen.

Vi får selvfølgelig en masse dejlig mad, og jeg elsker bare thaimad. Mmmm, vi har endnu ikke prøvet at få dårlig mad eller dårlig service for den sags skyld. Vi er ikke bange for at spise ved de gadekøkkener, som er rundt omkring. Typisk kan man få spyd med kød på, som kan spises som snack. Man kan også få simple retter med ris eller nudler, som thaien lige bikser sammen. Der kan også fås suppe, som så krydres efter ens smag. Det er typisk en knallert med sidevogn, eller bare en stor taske og en lille flytbar grill, der er tale om. Det er en hyggelig måde at leve som thaierne på, og det er selvfølgelig rigtig billigt. Jeg er ikke bange for det, og jeg er aldrig blevet syg af det. Vi spiser desuden tit steder, hvor man nærmest er hjemme ved thaierne. Ved siden af deres hus, har de bygget et lille overdækket område, hvor væggene består af aflagte presenninger med reklamer på. Man sidder på simple havestole, og afhængigt af niveauet, er der hverken menukort eller noget storsnudet over det. Fruen går bare ud i familiens eget køkken og laver mad til en, og det smager altid godt.

En af dagene vi var på Samui, tog vi en endagstur til nationalmarineparken Ang Thong. Den består af over 40 øer i forskellige størrelser, og ligger ca. 30 km. fra Samui. Der skulle være smukt at snorkle, men desværre havde det blæst et par dage, så vandet var meget uklart. Ret surt, når snorkling nu er det vi elsker aller mest ved at være på ferie. Men man kunne altså ikke se noget, så det måtte vi hurtigt opgive. Vi kunne ikke engang se hinanden, og så er det altså ikke sjovt. Men det var smukt at sejle rundt blandt øerne, og vi var også oppe på et udsigtspunkt, hvor man kunne se ud over dem. Vi så desuden en smuk stor sø inde på en af øerne. Den mindede mig meget om søerne på Nordbornholm, hvor der pludselig er dybe søer mellem klipperne. Smukt. Dagens højdepunkt var sejlads i kajak langs klipperne. Det var fantastisk at komme så tæt på og nyde synet. Rigtig god oplevelse. Dagens nedtur var for mit vedkommende sejlturen tilbage til Samui, for søsygen ødelagde det for mig endnu engang. Enhver stor oplevelse i fjerne egne, starter og slutter for mig stadig med, at jeg kaster op L

I dag skiftede vi så ø. Jeg sidder lige nu på Koh Phanang, der ligger lidt nordligere end Samui. Vi sejlede med hurtigfærge hertil, og det var ikke med glæde i stemmen, at jeg i dag igen stak til søs. Men det gik rimeligt, og søsygepillerne hjalp mig godt. På forhånd havde vi ikke hørt noget godt om infrastrukturen her, og det blev da også kun bekræftet. Sikke nogle elendige veje. Vi kom ind med færgen i syd, og bor selvfølgelig i det nordøstlige hjørne. Så vi skulle gennem junglen, og over bjergene via en vej, der visse steder ikke var meget bredere end bilen, og kun bestod af jord. Der var store huller, og jeg lettede faktisk så meget den ene gang, at jeg slog mit hoved mod taget. Av, av. Efter 45 hårde minutter, ankom vi endelig til vores hotel Santhiya. Her er rigtig smukt, og vi har fået et smukt smukt værelse med store vinduer ud til den grønne natur, og lige nedefor terrassen er poolen. Ja, men går simpelthen direkte ned i den. Fantastisk ide. Jeg har selvfølgelig allerede været i. Den er dyb og lang, så der kan svømmes rigtigt. I morgen tidlig når jeg vågner, er det nok det første jeg gør. Fordi vi bor så langt væk fra alting, og fordi min transportsyge gør, at jeg på nuværende tidspunkt sidder her og gynger endnu, skal vi nok ikke uden for hotellet i morgen. Jeg tror, det bliver til at dase og læse nede på hotellets strand.

Fra København over Sydfyn og Jylland til Tyrkiet

9. Sep 2011 21:46, lyngbo

Man kunne jo også lige bruge lidt tid på at beskrive sin sommerferie. Vi startede den første weekend med at have besøg af noget festlig familie. De kom lørdag eftermiddag, og efter kaffe og kage gik vi gang med havespil, vinmenu og forberedelse af aftensmad. Det blev en meget festlig dag, aften, nat og for de få rå blev det også morgen. Jeg selv var ikke blandt de sidste, der gik i seng denne gang. Måske fordi jeg er ved at blive gammel, eller mest fordi jeg bare var rigtig træt.

Den første og den sidste ferieuge skulle bruges på en masse praktiske ting, som man bare ikke når i hverdagen. Vi kom ikke i nærheden af, at nå alt det vi havde planlagt. Spændende om der går et år mere, inden man lige får sat det hylde op, ryddet op i den skuffe osv.?

Heldigvis blev der også tid til en tur til København. My city, I love it. Jeg savner virkelig at bo i København, og jeg nyder det, hver gang jeg er der. Jeg savner ikke at bo i lejlighed, og da slet ikke om sommeren. Når solen skinner, er det bare dejligt, at man uden anstrengelser kan komme ud den friske luft i haven. Vi boede i en vens lejlighed, der i øvrigt ligger et stenkast (selvom det ikke er Nørrebro) fra mit gamle hood. I København fik jeg set flere af mine veninder. Det var bare så dejligt, for jeg savner tit at snakke med dem. Først var vi på Frederiksberg til en hyggelig pizzamiddag i gårdhaven, mens husstandens 3-årige legede med bobslæde på græsset. Bare hyggeligt. Vi skulle jo også lige se den nyerhvervede lejlighed, der i parentes bemærket er Danmarksberømt for et uopklaret dobbeltmord. Vi nød den levende rundvisning, der detaljeret beskrev hvor lejlighedens beboere blev dræbt.

Den næste dag i byen bød på endnu et besøg hos endnu en gammel veninde i forstæderne. Også hun har en dejlig bolig, der blev beset ude og inde. Heldigvis var der også tid til snak, og til at nyde synet af flere børn. Imens jeg snakkede og hyggede, var den anden halvdel af ægteskabet taget på museum for at se på sabler og skjolde. Uheldigvis var det meste af Tøjhusmuseets samling pakket ned, så det var hurtigt overstået. Men så snuppede han da bare lige en rundvisning i Folketinget. Det er jo en del af enhver dannelse, så det var godt tænkt. Efterfølgende mødtes vi, og gik i gang med lidt shopping. Det var rigtig hyggeligt, men jeg var så uheldig at blive ramt af en træls hovedpine. Den havde været der hele dagen, men hen under aften blev den værre. Jeg måtte derfor aflyse endnu en venindeaftale, og det var rigtig øv. Men desværre er hovedpinerne de sidste par år blevet værre og hyppigere. Jeg var til min læge i forsommeren, og har nu piller jeg kan tage, når det ikke er til at holde ud. Desværre slås jeg nu med det 1-2 dage om ugen. Men så lærer man da at sætte pris på de dage hvor man ikke har ondt ;-).

Turen hjem fra København den næste dag betød endnu et visit, og det var også rigtig hyggeligt. 3 gamle gymnasieveninder på 2 dage. Luksus.

Samme dag vi kom hjem, var vi til koncert med Tina Dickow ved Valdemarslot. Det var en rigtig fin koncert i tørvejr med den smukkeste solnedgang. Hun synger så smukt, og jeg nød det hele. Vi sejlede fra Svendborg med Helge. For ikke sydfynboer kan jeg fortælle, at det er et fint gammelt skib, der om sommeren sejler rundt hvor Sydfyn er aller smukkest.

Dagen efter gik turen med charter til Tyrkiet. Vi havde ikke været der før, og vi glædede os selvfølgelig. Det var første gang vi skulle rejse ud fra Billund, men det fungerede fint. Det var nemt at køre dertil i bil og parkere, men det er jo bare lidt mere besværligt at bo på Fyn, når man skal rejse. Det var trods alt nemmere dengang jeg boede på Amager, og kunne tage 250S til lufthavnen og videre ud i verden. Noget af det der er træls ved at rejse charter, er de umenneskelige tidspunkter, man skal rejse på. Det er skrækkeligt at skulle flyve kl. 6 og skulle være i lufthavnen 2 timer før. Denne gang passede afrejsen bedre til et b-menneske som mig. Vi skulle nemlig først flyve kl. 17.

I Tyrkiet skulle vi bo på et lækkert ressort ved Side, der ligger mellem Alanya og Antalya. Vi havde aftalt at denne ferie skulle være anderledes end vores ferier normalt er. Vi skulle nemlig ikke rigtig ud og se noget. Vi skulle desuden prøve at bo på ressort med all inklusive, og i det hele taget skulle vi bare dase, hygge og læse bøger.

Vi boede på Hotel Voyage Sorgun, der er et stort ressort. Det tror jeg også er vigtigt, når man skal indtage alle sin måltider, det samme sted. Vi brugte næsten alle dagene på stranden, og især i den sektion der var reserveret gæster over 16 år. Der var dejlig fredeligt. Hele hotellet er all inklusive, så der var ikke noget med at rende rundt med armbånd eller andet, for at måtte spise og drikke. Det fungerede fint, og vi oplevede i det daglige ingen problemer ift. hvad der var omfattet. Det blev ikke sparet på sprutten i drinksene, og vi oplevede i det hele taget ingen begrænsninger. Der var 2 store buffetrestauranter hvor man kunne få de 3 hovedmåltider. Buffeter var på forhånd min bekymring, for var det nu bare det samme mad igen og igen ugen igennem. Det var det på ingen måde. Tvært imod var alle måltider meget overdådige, og det var ikke noget problem at spise der hele ugen. På hotellet var selvfølgelig også små strand- og poolrestauranter, hvor vi overvejende spiste frokost/snacks i løbet af dagen. Hvis man kom for sent op til morgenmad, kunne man jo bare tage frokostbuffeten. Smart. Der var også mulighed for at spise på 8 ala carte restauranter på ressortet. Det skulle dog vise sig mere end svært at komme til det. Man kunne kun reservere bord til samme aften, og det skulle gøres ved at ringe til et bestemt telefonnummer ml. kl. 9 og 12. Det opdagede vi jo ikke den første dag, og da vi endelig fik ringet var alt booket. En morgen ringede vi lidt over kl. 9, og fik alligevel ikke et bord. Det var pænt træls. Derfor blev det en fast rutine, at en af os sad klar hver morgen lidt før kl. 9 og forsøgte at få et bord. Tømrermænd eller ej. Det lykkedes 3 gang på den uge. Første gange spiste vi på den tyrkiske restaurant, og det var bare så lækkert. Også en god måde at blive introduceret til det lokale køkken, som vi jo kun kendte til fra Nordvest, hvor nok ikke alt er autentisk. I løbet af ugen fik vi desuden spist på den mexicanske og den italienske restaurant på stedet. Udover dem kunne man bl. a vælge mellem en kinesisk og en fiskerestaurant.

Vores plan var som sagt at lave ingenting, og det holdt meget godt. Vi var dog inde i Side og se amfiteatret. Det var ret fantastisk, men det var svært at holde til noget som helst, når det er over 35 C, og man står stille og sveder under sin Yvonnehat. Aksel blev også klippet og barberet hos en lokal i Side. Det var med afbrændinger af ørerhår og det hele. Vi ville gerne prøve at traditionelt tyrkisk bad, og frisøren kendte heldigvis lige nogen der kendte nogen. Så vi blev afhentet af en chauffør og kørt et sted hen, vi aldrig ville have fundet af os selv. Det var en rigtig sjov oplevelse at blive vasket og skubbet, mens man bare lå der som en strandet hval. Selvom jeg godt nok troede jeg ville besvime, da vi kom ind i det dampbad, der startede hele seancen. Puha, det var meget varmt. Saunaen vi også skulle i, var selvfølgelig endnu varmere end herhjemme. Man skal jo kunne mærke forskel på ude og inde. Vi valgte efterfølgende at tilkøbe massage og ansigtsbehandling. Begge dele var temmelig amatøragtigt, men pyt. Det er jo altid dejligt at blive rørt ved.

Senere på ugen var vi til marked i Manavgat. Det eneste vi ville købe, var et par nye små kufferter. Det var selvfølgelig ikke det eneste, vi kom hjem med, men så var det jo godt, at vi havde de nye kufferter til at have det i. Det var et fint marked, der tog udgangspunkt i et fødevaremarked, der mest blev brugt af de lokale. Her kunne man købe alle slags grøntsager og selvfølgelig også nødder, fisk og meget andet. Udenom var så alle de boder, hvor man kunne finde alt fra kopitøj til småmøbler og legetøj. Vi kom lidt sent ind til byen, så de var så småt ved at lukke kl. 18-19. Lidt ærgerligt, men vi kunne simpelthen ikke holde det ud tidligere pga. varmen.

Efter en uge på langs gik turen igen tilbage til Danmark. Vi landede kl. 2 om natten, og i Jylland gider man åbenbart ikke have gæster i terminalen om natten, så vi blev sat af ude på en kold landingsbane, hvor kun 1 bus ventede. Der var åbenbart heller ikke råd til at have 2 buschauffører på arbejde den nat, så folk måtte pænt stå 10-15 min. i sommertøj og fryse, indtil bussen kom tilbage efter de sidste af os. Da vi havde været uden for EU, skulle vi selvfølgelig have tjekket pas, og det er som bekendt ikke den indsats, der har højeste prioritet for den danske politietat (heldigvis). Så vi ventede lige lidt igen. Jeg blev dog noget overrasket, da det blev min tur til at blive tjekket. Politibetjenten kiggede simpelthen grundigt nok på mit pas til at konstatere, at det var min fødselsdag. Så der kom lige en jysk lap ud gennem glasset, der ønskede tillykke. Det var egentlig lidt sjovt, for jeg troede slet ikke de tjekkede os særlig grundigt.

Vel hjemme fra ferie gik den sidste tid med ingenting. Ja, dagene forsvandt bare, og pludselig skulle vi på arbejde igen. Vi nåede selvfølgelig ikke alt det vi havde planlagt, men er det ikke altid sådan?

Se det var da et sjældent grundigt blogindlæg fra min side.

Engang var jeg sjov, nu er jeg travl

8. Sep 2011 12:56, lyngbo

Jeg kom til at læse nogle af mine tidligere blogindlæg fra 2008 og 2009. Hold da op hvor var det sjov læsning! I al beskedenhed så var jeg da forrygende god i mine mange beskrivelser af stort og småt. Nu er jeg så åbenbart blevet en gammel bitter kvinde, der kun skriver blogindlæg med beklagelser over det ene og det andet. Bitter er jo nærmest blevet mere end noget man drikker.

Hmm, det er da lidt underligt at tænke på, at jeg har forandret mig så meget. Det kan man måske tolke en masse på psykologisk og filosofisk? Eller skal det hele bare tilskrives manglende tid og kronisk dårlig samvittighed over for alt og alle?

Den manglende tid og kronisk dårlige samvittighed fortsætter. Jeg er nemlig startet på jura igen. Første gang var i lørdags og faget dette semester er kriminalret. Jeg tror, det er et spændende fag, og jeg glæder mig til at lære mere. Opstarten var et gensyn med holdet som jeg startede med i 2008. det var fedt at se dem igen, men jeg fik ikke talt så meget med dem, for jeg var kun til undervisning i et par timer. Jeg skulle nemlig videre til Stafet for Livet i Svendborg. Det var i øvrigt en fantastisk oplevelse. Jeg har været med til arrangementet 4 gange nu, og dette her var et af de bedste år nogen sinde. Jeg har tidligere skrevet om Stafet for Livet, og det kan du evt. læse om her (jeg er åbenbart blevet for fortravlet/doven til at beskrive konceptet yderligere), ha ha.

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« September 2016 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags

Relaterede