Smartlog v3 » Malenes blog » Alder og udsalg
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Alder og udsalg

21. Feb 2008 18:40, lyngbo

Der var fødselsdag her i huset i weekenden. Det var ikke mig, men ham den anden. Han er nu hele 32 år. Tillykke.

Det der med alder er noget underligt noget. Fx er jeg vist efterhånden ved at være rigtig voksen. Forleden bad jeg en fremmed dreng samle sit slikpapir op fra gaden og smide det i skraldespanden. Han svarede: "selvfølgelig, undskyld". Ja det sagde han faktisk. Ikke "fuck dig" eller "bland dig udenom". Måske var han en meget velopdragen dreng. Eller måske udstråler jeg virkelig voksenhed og autoritet.

Jeg var på udsalg i går. Først i den virkelige verden, og derefter på nettet. Efter arbejde var jeg til optiker. Godt nok er man over 30, men jeg var da ikke blevet mere blind det sidste år. Så besøget var hurtigt overstået, og der var tid til shopping. Svendborg har mest kædebutikker, men de har også Bachs (de har også en internetbutik), der har alle de der sjove og skønne dimser, man slet ikke vidste fandtes. Og så har de skokasser fra Nomess. Og der var 25 % på dem i går. Så der kom et par stykker med hjem til husstanden. Jeg har en del sko, og den nuværende opbevaringsform er ikke optimal. Så nu vil jeg gerne opbygge min egen skoreol. Her ville jeg gerne have indsat et foto af skokasserne, men det kan jeg så ikke finde ud af. Til gengæld lykkedes det mig at slette et helt indlæg, da jeg prøvede.

I aftes var jeg så til bogudsalg Saxo.com. Det kan jeg anbefale, ikke mindst fordi de donerer 4,5 % af det man køber for til en velgørenhedsorganisation efter eget valg. Men vigtigst af alt har de rigtig mange bøger. Jeg fandt bla. Stieg Larssons "Mænd der hader kvinder" til kun kr. 90. Desuden blev det til lidt småbøger og en gave til min søde mand. Det var så der jeg opdagede at portoen var gratis, hvis man handlede for over kr. 500. Og man er jo økonomisk. Ergo kom Sara Blædels "Kun ét liv" også i kurven.

I morgen står den igen på fødselsdag. Kun for tøser....og måske lidt gin og tonic.

Kommentarer

  1. Erica Price Stjernø
    23. Feb 2008 16:17
    1

    Fede ting man slet ikke anede man måtte eje:) Eller at ens søn måtte eje. Jeg er faldet pladask for en flyvemaksine-ske, men det ser desværre ikke ud til, at man kan købe den over nettet. Jeg må ile til provinsen:)

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« February 2018 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags

Relaterede