Smartlog v3 » Malenes blog » Alsace, bilferie og crement. Malenes egen A B C
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Alsace, bilferie og crement. Malenes egen A B C

6. Sep 2010 13:23, lyngbo

13. august 2010 

 

Jeg har længe tænkt, at mit liv var ca. 2 timer forsinket. Forstået på den måde at jeg som b-menneske synes, at alting sker 2 timer for tidligt. Når man står op kl. 6 om morgenen, passer det mig egentlig bedst at sove til kl. 8, og når min kollega er sulten kl. 12, så vil jeg hellere vente med at spise. Balladen er dog mest udpræget, når jeg ikke kan finde ud af at gå i seng om aftenen, fordi jeg liiiige, har en masse ideer, gøremål og energi. Derfor kommer jeg tit for sent i seng, og er bare så træt, når alarmen går kl. 6. Derfor burde døgnet rykkes 2 timer!

 

Ovenstående smøre skal bringe mig videre til dagens pointe: Mit liv er åbenbart ikke kun 2 timer forsinket, men nu også 1 helt år forsinket. Sidst jeg fik skrevet et egentlige ferieindlæg på bloggen var om sommerferien 2009, og lige nu sidder jeg midt i sommerferien 2010. Jeg har også først denne sommer fået tømt kameraet for billeder fra 2009. Jeg sidder på et tæppe i Ribeauville i Alcase, Frankrig. Jeg har udsigt til 3 borgruiner og vinmarker så langt øjet rækker. Tæerne er bare, solen skinner og over mig er storken en dejlig flyver, der har rede tæt på. Og ja, jeg har nu tid til et blogindlæg. Men nu ser vi hvornår det bliver færdigt, for laptoppen er gammel og holder ikke strøm særlig længe. De trådløse netforbindelser jeg kan finde, er desuden meget svage, så hvem ved hvornår dette kan læses online?

 

Hvis man ser lidt på mit rejsemønster, har der aldrig indgået en bilferie før. Vi plejer at flyve på ferier, og jeg vil hellere have 1-2 ekstra feriedage, end at sidde i en bil eller bus i op til 30 timer. Det er så meget spild af tid. Men i år skulle det så prøves. Aksel ville gerne til Normandiet, og det man skal se der, kræver næsten en bil. Jeg kiggede på et kort, og fandt ud af hvor langt der egentlig er, så ideen døde hurtigt. En kollega fortalte så om Alsace, der kun er ca. 10 timer væk. Det skulle jeg nok kunne leve med, så her er vi nu. Vi havde lige en skøn tv2-koncert og vængefællesspisning, så kunne vi komme af sted natten til en lørdag i august. Aksel endte med at køre indtil 200 km. fra grænsen til Frankrig, mens jeg bare lå og sov. Det var noget uretfærdig arbejdsfordeling, men jeg var jo heldig.

 

Vores første stop var Wissembourg, der ligger lige ved grænsen på den franske side. Her fandt vi via turistkontoret et B&B. Det lå lige ved ”gågaden”, men der var ingen skilte. Vi gik ind i den kagebutik der lå på adressen, og blev derfra ledt ind bagved, hvor den søde ældre dame viste os et fint og billigt værelse. Her skulle vi for første gang opdage, at man her kun taler fransk og tysk. Uha, det er ikke nemt. Jeg kan simpelthen ikke huske de tyske ord, og fransk kan jeg absolut intet af. Men vi klarer os da. Det er bare irriterende at man ikke kan udtrykke sig nuanceret, men kun sådan ”ja” og ”nej”. Wissembourg var en lille hyggelig by med mange flotte gamle huse. Et besøg værd.

 

Efter en god nats søvn kørte vi til Strasbourg. Vi havde hjemmefra fundet et lejlighedshotel med køkken. Det var rigtig fint. Der var køleskab, opvaskemskine, potter og pander. Det lå super centralt lige ved Kléberpladen, hvor der er et stort stoppested for sporvognene. De er lydløse og tjekkede, og byen fremstår i det hele taget moderne og effektiv. De lever selvfølgelig fedt af det latterlige rejsecirkus, som Europaparlamentet foretager hver måned.

 

Efter at have beskæftiget mig med menneskerettigheder og domme fra Menneskerettighedsdomstolene et helt år på studiet, var det et stort ønske for mig, at komme ind og se domstolen. Men ak, det kan man desværre kun i grupper, og kun når der kører en sag. Det gør der først igen til september. Det er for resten endnu engang Caroline Von Hannover sagen handler om, men på nettet ligger sagsdokumenterne kun på fransk, så jeg ved ikke lige hvad de paparazzier nu har udsat hende for? Det her er nok lidt internt, men hvis man har læst forfatningsret, er men lidt mere med ;-)

 

Strasbourg har en skøn katedral. Den er bygget i sandsten, og rigtig fantastisk. Der er en ubeskrivelig stemning inde i kirken, og udefra er den storslået og umulig at fange komplet med øjnene eller et kamera. Vi tændte selvfølgelig lys i kirken, og for mig handler det altid om godt helbred, og at jeg aldrig bliver syg igen. Jeg bliver lige rørt hver gang, for når al fornuft slipper op, er der kun troen og tilliden til at ”nogen/andre/Gud/skæbnen” klarer det for os.

 

Vi var også en del i ”petit France” der er et smukt smukt område i byen. Vi travede mange km. der, og så på de skæve gamle huse, blomsterkasserne og de smalle gader. Rigtig hyggeligt og smukt. Vi tog en guidet turbåd, og det var også en god oplevelse. Nu har vi været på ret mange storbyferier, og det er bare en god måde at se en by på. Strasbourgs centrum ligger på ø, så her er det jo helt perfekt med en sejlende rundvisning.

 

Maden i Alsace er noget for sig selv. Ikke lige noget for mig. Det der sure kål med kødklump og blege pølser, kan de godt beholde. Men vi har da fået udmærket mad hernede, det er bare ikke ligefrem lokale opskrift. Vores frokost består typisk af baguette med pålæg vi har købt undervejs. Det er en rigtig hyggelig måde at gøre det på. Vi har skam investeret i en rigtig ”campingkøletaske” med fryseelemter. Vi griner lidt af det, for vi er jo egentlig luksusdyr, der ikke er til camping osv. men her har vi altså set fordelen. Ja, man bliver vel også ældre, ha ha.

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« January 2018 »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags