Smartlog v3 » Malenes blog » Amerikanske dyr
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Amerikanske dyr

30. Jun 2009 17:06, lyngbo

Vi  ankom til Palm Springs fredag aften. Det var mørkt men dejlig varmt. Lidt af et skift i forhold til LA, der jo ligger ved vandet. Vi boede på Best Western Inn at Palm Springs. Hotellet var fint nok, men lå ikke super centralt. De vi jo kun skulle sove og spise, gjorde det dog ikke så meget. Der var microovn og køleskab, hvilket vi på det tidspunkt troede, var standard. Der var morgenmad inkluderet , men det var ikke noget at skrive hjem om. Generelt skulle det viser sig, at især dagens første måltid var svært at finde i en lækker version. Inden vi gik i seng var vi dog lige i et supermarked. Fantastisk hvad man kan købe i det land. De havde bare ALT i den butik. Så vi fik shoppet corn flakes og mælk, vand, sprut, færdigretter og hvad vi ellers kunne drømme om. Vi indkøbte også en flamingokasse med låg, der de næste mange dage, skulle blive en kær ven. Med is fra de ismaskiner der var på alle hoteller, blev den et perfekt sted til kolde vand mv. til turen.

Næste morgen kørte vi ud til Palm Springs Aerial Tramway, der bragte os op i 8.500 fod til en dejlig sval bjergtop. Turen forgår i en stor lukket ”glaskurv” og tager 10 min. Det var en ingeniør der allerede i 1935 fik ideen. Han var træt af varmen i dalen om sommeren, og flyttede i de måneder op på bjerget. Tekniske vanskeligheder og et par krige gjorde dog, at trammen først i 1963 stod færdig. Det er flot tur op, og viser tydeligt forskellen på flad ørken og høje bjerge. På toppen er der mulighed for korte og lange vandreture med eller uden hikerudstyr og overnatning. Vi tog kun en kort tur rundt, da vi havde en lang dag foran os. Til gengæld så vi det første af mange mange egern vi skulle møde på vores rejse.

Vel nede i dalen gik turen til Joshua Tree Nationalparken. Parken er som det fremgår kendt for et bestemt træ. Det var vores første besøg i en nationalpark, og derfor blev vi der, og så mere end jeg ellers vil anbefale. Der var nogle flotte stenformationer, og vi vandrede på en kaktussti (her gælder det om ikke at miste balancen). Mest interessant var det dog at se, hvor Coloradoørkenen støder sammen med Mojaveørkenen.  De er meget forskellige i udseende og temperatur. Ved indkørsel til parken købte vi vores pas, der gjaldt til alle nationalparkerne i USA. Det kostede 80 $, og kunne godt betale sig i vores tilfælde. Entreen ligger i de pakker vi var i, mellem 15 og 25 $, så man skal lige overveje, hvad der bedst kan betale sig.

Vi startede derefter på den længste køretur, der også skulle vise sig at være den værste. Først gik turen gennem uendelig ørken, hvor der var langt mellem bilerne. Derefter på motorvej, der dog ikke helt er som herhjemme. Flere steder er der ingen autoværn mellem de 2 retninger, og især i Californien var belægningen flere steder elendig. I stedet for at føre tværgående veje under eller over motorvejen, som vi er vant til herhjemme, ændrede vejen bare status til almindelig vej for efter den tværgående vej igen at blive motorvej. Tæt på midnat nærmede vi os Gran Canyon fra syd. Vejen var her bare en almindelig bred vej, og det var rigtig mørkt. Jeg sad og småsov, men vågnede ved, at Aksel gav en lyd og drejede bilen uden om et road kill (kender vi jo alt til). Det var et stort rådyr, der lå på midterstriben. Længere henne så jeg i vejsiden en mand stå og vifte med armene oppe over hovedet. Jeg nåede at tænke, at han nok skulle have hjælp. Men nej, det var ikke en mand. Det var en kæmpe stor kronhjort af an art (vi skulle senere lære at det var et mule deer). Fra da af var vi helt vågne og opmærksomme begge to. Pludselig vrimlede det med de store dyr. På og langs med kørebanen. Jeg var så bange. De dyr var så store, at vi ikke ville have overlevet at køre et ned. Det var skrækkeligt. På et tidspunkt passerede vi et dyr i vejsiden så tæt på, at vi begge skreg højt. Det var virkelig ubehageligt. Selv da vi kørte 40 km/t midt på vejen. Flere gange blev vi overhalet af andre, men det var også store biler med gitter foran, der nok ikke regnede det for noget, at ramme sådan et dyr. Endelig nåede vi en lille by, med gadebelysning osv. Men næ nej, selv inde på tankstationen vi passerede, gik dyrene rundt. Vildt. Vi fandt næste dag ud af, at dyrene går der, fordi græsset langs vejen er ekstra lækkert, fordi regnvand fra vejen holder det frodigt og frisk. Efter flere nervepirrende km. nåede vi indkørslen til Gran Canyon National Park. Rangerstationen var lukket, så vi kom gratis ind, fordi vi kom der ud på natten (vi havde jo vores pas, men her skulle der vist egentlig have været betalt lidt ekstra). Inde i selve parken vrimlede det selvfølgelig også med de store dyr. Heldigvis skulle vi ikke køre så langt, men vi var bange for at vores lodge var lukket. Pludselig anede vi lys i mørket, og var meget meget glade, da vi fandt den åbne reception. Længe leve GPS´en der første os lige derhen.  Jeg var ellers indstillet på at overnatte i bilen, bare vi ikke skulle køre mere.  Sikke en tur. Jeg rystede i lang tid, og drømte om deers om natten. Vi overnattede på Yavapai Lodge, der havde en perfekt beliggenhed, men var uden de store faciliteter som air con og køleskab. Til gengæld boede vi fysisk ude i skoven. Det er dyrere at bo inde i nationalparken, men jeg vil ikke anbefale andet.

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« February 2018 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags