Smartlog v3 » Malenes blog » Endelig fri
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Endelig fri

19. Mar 2008 21:43, lyngbo

Så blev det endelig påskeferie. Skønt med 5 dages fri. Bortset fra at jeg ikke lige synes, der skal komme snestorm Langfredag. Hvorfor pokker kom det ikke i januar, da jeg var i Thailand? Nå, men så får jeg jo også set lidt sne i år. Jeg bor nemlig i en del af Danmark, hvor solen har skinnet, og vejret har været skønt de sidste dage. Det var lidt underligt at høre advarslerne om sne og glatføre, når den største gene for trafikken her var den lave sol.

Jeg er ikke vild med sne og vinter, så det er fint med mig, med de her milde vintre. Bortset fra at de kloge siger, der kommer flere edderkopper senere på året. Jeg kan ikke se, det er fedt at der sne overalt. Måske er det pænt på en mark, men inde i en by, hvor folk skal færdes, er det rigtig irriterende. Det bliver hurtigt vådt og grimt, og i København har man den vane, at sne fra kørebanen væltes op på cykelstien, mens sne fra fortovet også ender på cykelstien. Lidt træls når man nu cyklede til alt. Her i provinsen har man så hverken sne eller cykelstier.

Påsken er ikke pakket med det store program. Jeg ringede til mine forældre i dag for at fiske efter en invitation til lidt god mad. Men der blev ikke snakket noget om det. Jeg må prøve igen om et par dage.

Skærtorsdag skal jeg til navnefest for Villum. Det er min dejlige veninde Erica, der har født dette vidunder. Jeg håber på en hyggelig dag i det sydsjællandske….uden sne.

Manden er ude at sejle, og kommer først hjem fredag aften. Det er dog tidsnok til at kommer til vodkafest lørdag. Sådan en har jeg ikke været til før, men konceptet er vist bare, at man indtager en masse polsk vodka.

Resten af påsken skal for mit vedkommende bruges til at blive færdig med køkkenprojektet. De absolut sidste låger skal males her i aften. Jeg vil gerne nå at komme i gang med fliserne (de skal males) her i påsken. I næste uge skal vi så have bestilt en bordplade, og derefter er det her hus, sådan som vi gerne vil have det….og så sælger vi det.

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« February 2018 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags