Smartlog v3 » Malenes blog » Fra København over Sydfyn og Jylland til Tyrkiet
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Fra København over Sydfyn og Jylland til Tyrkiet

9. Sep 2011 21:46, lyngbo

Man kunne jo også lige bruge lidt tid på at beskrive sin sommerferie. Vi startede den første weekend med at have besøg af noget festlig familie. De kom lørdag eftermiddag, og efter kaffe og kage gik vi gang med havespil, vinmenu og forberedelse af aftensmad. Det blev en meget festlig dag, aften, nat og for de få rå blev det også morgen. Jeg selv var ikke blandt de sidste, der gik i seng denne gang. Måske fordi jeg er ved at blive gammel, eller mest fordi jeg bare var rigtig træt.

Den første og den sidste ferieuge skulle bruges på en masse praktiske ting, som man bare ikke når i hverdagen. Vi kom ikke i nærheden af, at nå alt det vi havde planlagt. Spændende om der går et år mere, inden man lige får sat det hylde op, ryddet op i den skuffe osv.?

Heldigvis blev der også tid til en tur til København. My city, I love it. Jeg savner virkelig at bo i København, og jeg nyder det, hver gang jeg er der. Jeg savner ikke at bo i lejlighed, og da slet ikke om sommeren. Når solen skinner, er det bare dejligt, at man uden anstrengelser kan komme ud den friske luft i haven. Vi boede i en vens lejlighed, der i øvrigt ligger et stenkast (selvom det ikke er Nørrebro) fra mit gamle hood. I København fik jeg set flere af mine veninder. Det var bare så dejligt, for jeg savner tit at snakke med dem. Først var vi på Frederiksberg til en hyggelig pizzamiddag i gårdhaven, mens husstandens 3-årige legede med bobslæde på græsset. Bare hyggeligt. Vi skulle jo også lige se den nyerhvervede lejlighed, der i parentes bemærket er Danmarksberømt for et uopklaret dobbeltmord. Vi nød den levende rundvisning, der detaljeret beskrev hvor lejlighedens beboere blev dræbt.

Den næste dag i byen bød på endnu et besøg hos endnu en gammel veninde i forstæderne. Også hun har en dejlig bolig, der blev beset ude og inde. Heldigvis var der også tid til snak, og til at nyde synet af flere børn. Imens jeg snakkede og hyggede, var den anden halvdel af ægteskabet taget på museum for at se på sabler og skjolde. Uheldigvis var det meste af Tøjhusmuseets samling pakket ned, så det var hurtigt overstået. Men så snuppede han da bare lige en rundvisning i Folketinget. Det er jo en del af enhver dannelse, så det var godt tænkt. Efterfølgende mødtes vi, og gik i gang med lidt shopping. Det var rigtig hyggeligt, men jeg var så uheldig at blive ramt af en træls hovedpine. Den havde været der hele dagen, men hen under aften blev den værre. Jeg måtte derfor aflyse endnu en venindeaftale, og det var rigtig øv. Men desværre er hovedpinerne de sidste par år blevet værre og hyppigere. Jeg var til min læge i forsommeren, og har nu piller jeg kan tage, når det ikke er til at holde ud. Desværre slås jeg nu med det 1-2 dage om ugen. Men så lærer man da at sætte pris på de dage hvor man ikke har ondt ;-).

Turen hjem fra København den næste dag betød endnu et visit, og det var også rigtig hyggeligt. 3 gamle gymnasieveninder på 2 dage. Luksus.

Samme dag vi kom hjem, var vi til koncert med Tina Dickow ved Valdemarslot. Det var en rigtig fin koncert i tørvejr med den smukkeste solnedgang. Hun synger så smukt, og jeg nød det hele. Vi sejlede fra Svendborg med Helge. For ikke sydfynboer kan jeg fortælle, at det er et fint gammelt skib, der om sommeren sejler rundt hvor Sydfyn er aller smukkest.

Dagen efter gik turen med charter til Tyrkiet. Vi havde ikke været der før, og vi glædede os selvfølgelig. Det var første gang vi skulle rejse ud fra Billund, men det fungerede fint. Det var nemt at køre dertil i bil og parkere, men det er jo bare lidt mere besværligt at bo på Fyn, når man skal rejse. Det var trods alt nemmere dengang jeg boede på Amager, og kunne tage 250S til lufthavnen og videre ud i verden. Noget af det der er træls ved at rejse charter, er de umenneskelige tidspunkter, man skal rejse på. Det er skrækkeligt at skulle flyve kl. 6 og skulle være i lufthavnen 2 timer før. Denne gang passede afrejsen bedre til et b-menneske som mig. Vi skulle nemlig først flyve kl. 17.

I Tyrkiet skulle vi bo på et lækkert ressort ved Side, der ligger mellem Alanya og Antalya. Vi havde aftalt at denne ferie skulle være anderledes end vores ferier normalt er. Vi skulle nemlig ikke rigtig ud og se noget. Vi skulle desuden prøve at bo på ressort med all inklusive, og i det hele taget skulle vi bare dase, hygge og læse bøger.

Vi boede på Hotel Voyage Sorgun, der er et stort ressort. Det tror jeg også er vigtigt, når man skal indtage alle sin måltider, det samme sted. Vi brugte næsten alle dagene på stranden, og især i den sektion der var reserveret gæster over 16 år. Der var dejlig fredeligt. Hele hotellet er all inklusive, så der var ikke noget med at rende rundt med armbånd eller andet, for at måtte spise og drikke. Det fungerede fint, og vi oplevede i det daglige ingen problemer ift. hvad der var omfattet. Det blev ikke sparet på sprutten i drinksene, og vi oplevede i det hele taget ingen begrænsninger. Der var 2 store buffetrestauranter hvor man kunne få de 3 hovedmåltider. Buffeter var på forhånd min bekymring, for var det nu bare det samme mad igen og igen ugen igennem. Det var det på ingen måde. Tvært imod var alle måltider meget overdådige, og det var ikke noget problem at spise der hele ugen. På hotellet var selvfølgelig også små strand- og poolrestauranter, hvor vi overvejende spiste frokost/snacks i løbet af dagen. Hvis man kom for sent op til morgenmad, kunne man jo bare tage frokostbuffeten. Smart. Der var også mulighed for at spise på 8 ala carte restauranter på ressortet. Det skulle dog vise sig mere end svært at komme til det. Man kunne kun reservere bord til samme aften, og det skulle gøres ved at ringe til et bestemt telefonnummer ml. kl. 9 og 12. Det opdagede vi jo ikke den første dag, og da vi endelig fik ringet var alt booket. En morgen ringede vi lidt over kl. 9, og fik alligevel ikke et bord. Det var pænt træls. Derfor blev det en fast rutine, at en af os sad klar hver morgen lidt før kl. 9 og forsøgte at få et bord. Tømrermænd eller ej. Det lykkedes 3 gang på den uge. Første gange spiste vi på den tyrkiske restaurant, og det var bare så lækkert. Også en god måde at blive introduceret til det lokale køkken, som vi jo kun kendte til fra Nordvest, hvor nok ikke alt er autentisk. I løbet af ugen fik vi desuden spist på den mexicanske og den italienske restaurant på stedet. Udover dem kunne man bl. a vælge mellem en kinesisk og en fiskerestaurant.

Vores plan var som sagt at lave ingenting, og det holdt meget godt. Vi var dog inde i Side og se amfiteatret. Det var ret fantastisk, men det var svært at holde til noget som helst, når det er over 35 C, og man står stille og sveder under sin Yvonnehat. Aksel blev også klippet og barberet hos en lokal i Side. Det var med afbrændinger af ørerhår og det hele. Vi ville gerne prøve at traditionelt tyrkisk bad, og frisøren kendte heldigvis lige nogen der kendte nogen. Så vi blev afhentet af en chauffør og kørt et sted hen, vi aldrig ville have fundet af os selv. Det var en rigtig sjov oplevelse at blive vasket og skubbet, mens man bare lå der som en strandet hval. Selvom jeg godt nok troede jeg ville besvime, da vi kom ind i det dampbad, der startede hele seancen. Puha, det var meget varmt. Saunaen vi også skulle i, var selvfølgelig endnu varmere end herhjemme. Man skal jo kunne mærke forskel på ude og inde. Vi valgte efterfølgende at tilkøbe massage og ansigtsbehandling. Begge dele var temmelig amatøragtigt, men pyt. Det er jo altid dejligt at blive rørt ved.

Senere på ugen var vi til marked i Manavgat. Det eneste vi ville købe, var et par nye små kufferter. Det var selvfølgelig ikke det eneste, vi kom hjem med, men så var det jo godt, at vi havde de nye kufferter til at have det i. Det var et fint marked, der tog udgangspunkt i et fødevaremarked, der mest blev brugt af de lokale. Her kunne man købe alle slags grøntsager og selvfølgelig også nødder, fisk og meget andet. Udenom var så alle de boder, hvor man kunne finde alt fra kopitøj til småmøbler og legetøj. Vi kom lidt sent ind til byen, så de var så småt ved at lukke kl. 18-19. Lidt ærgerligt, men vi kunne simpelthen ikke holde det ud tidligere pga. varmen.

Efter en uge på langs gik turen igen tilbage til Danmark. Vi landede kl. 2 om natten, og i Jylland gider man åbenbart ikke have gæster i terminalen om natten, så vi blev sat af ude på en kold landingsbane, hvor kun 1 bus ventede. Der var åbenbart heller ikke råd til at have 2 buschauffører på arbejde den nat, så folk måtte pænt stå 10-15 min. i sommertøj og fryse, indtil bussen kom tilbage efter de sidste af os. Da vi havde været uden for EU, skulle vi selvfølgelig have tjekket pas, og det er som bekendt ikke den indsats, der har højeste prioritet for den danske politietat (heldigvis). Så vi ventede lige lidt igen. Jeg blev dog noget overrasket, da det blev min tur til at blive tjekket. Politibetjenten kiggede simpelthen grundigt nok på mit pas til at konstatere, at det var min fødselsdag. Så der kom lige en jysk lap ud gennem glasset, der ønskede tillykke. Det var egentlig lidt sjovt, for jeg troede slet ikke de tjekkede os særlig grundigt.

Vel hjemme fra ferie gik den sidste tid med ingenting. Ja, dagene forsvandt bare, og pludselig skulle vi på arbejde igen. Vi nåede selvfølgelig ikke alt det vi havde planlagt, men er det ikke altid sådan?

Se det var da et sjældent grundigt blogindlæg fra min side.

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« October 2017 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags

Relaterede