Smartlog v3 » Malenes blog » Kræften er over and out
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Kræften er over and out

30. Mar 2009 12:52, lyngbo

Så er det vist være på tide at nærme sig overfladen igen. Der har bare været så meget. Lad mig starte med det vigtigste. En beretning fra den barske virkelighed set fra en tidligere kræftpatients vinkel. For jeg ER stadig tidligere.

Som man jo tidligere kunne læse her, skulle jeg her i foråret til den sidste kontrol på onkologisk afdeling. I marts var det nemlig 5 år siden, jeg fik diagnosen brystkræft, og blev opereret. Nu var det endelig tid til at stoppe med dagligt at tage tamoxifen, der er anti-østrogen. Derefter skulle jeg slippes af kræftafdelingen, og overgå til årlig kontrol ved egen læge. Det i sig selv er noget angstprovokerende, men jeg ved, jeg altid kan ringe til sygehuset, og det er en god ting at have i baghånden. Fordi det nu var sidste gang, skulle jeg have den helt store tur. Dvs. mammografi og ultralyd forinden den kliniske kontrol på afdelingen. Efter at have rykket lidt for det, fik jeg endelig en tid….i november 2009. Jeg ringede og spurgte, om jeg mon ikke var kommet i den forkerte bunke, for jeg er jo ligesom inde i systemet, og HAR haft kræft. Men den var god nok. Der er åbenbart 53 ugers ventetid. Hold da op. Mig i gang med at ringe til afdeling mv. De plejer at kunne trylle, men denne gang måtte jeg have fat i patientvejlederne i regionen. De kunne trylle…eller de kunne henvise mig til privathospital, og så gik det ellers stærkt. Derfra ringede til mig efter få dage, og derefter kunne jeg selv vælge, hvornår jeg ville komme. Så jeg var der en fredag eftermiddag. Godt nok imponerende. Forklaringen på ventetiden i det offentlig kunne så også ses, da jeg var til undersøgelse, for der sad en meget kompetent og erfaren læge, som jo så ikke havde tid til at arbejde for det offentlige. I stedet sad han der med de samme patienter men sikkert til den dobbelte betaling. Egentlig usmageligt, men på den anden side en konsekvens af de frie kræfter. Nå, men mig i patklemmemaskinen og derefter ind til ultralyd. Lægen var som sagt dygtig, og vidste det man kunne forlange. Under armen i den modsatte side af hvor jeg i sin tid var syg, fandt han ”noget”. Jeg var ikke bange, for jeg vidste, hvad det var. Allerede kort tid efter jeg i sin tid blev opereret i 2004, fandt de en mærkelig lymfe under netop den arm. Den blev undersøgt til bunds, og det var ikke kræft. Senere da jeg skiftede hospital, fandt man den også der. Billeder hentet fra Riget bekræftede, at det var den samme lymfe. Siden blev den også fundet på et 3. sygehus, så jeg var ret rolig, da også privathospitalslægen fandt den. Jeg måtte nærmest berolige ham, og overbevise ham om, at det ret sikkert ikke var noget. Han scannede derfor videre. Desværre fandt han over højre bryst (igen den modsatte side af den syge) også ”noget”. Træls, for hvad nu hvis? Han ville så gerne tage biopsi af det hele, og det fik han så lov til (med en meget lang nål, av av). Puha det hele kom bare tilbage på kort tid. Jeg lå der var så bange, og tårerne trillede. Det her mareridt får åbenbart aldrig en ende. Så meget for den weekend. Vi var begge 2 rigtig bange, og frygtede et tilbagefald. For hvad nu hvis det ikke var den dumme velkendte lymfe? På en eller anden måde kom vi gennem weekenden. Skæbnen ville, at min afsluttende lægesamtale var rykket frem til mandag. Det var jo der, jeg skulle aflevere den sidste medicin og slippes fri. Men det blev en noget lunken overlevelse. Den kliniske undersøgelse frikendte mig, men vi kunne jo ikke gå ud af døren og være helt sikre, før der var svar fra laboratoriet. Heldigvis var vi hos den meget søde og beroligende overlæge. Han er guld værd. Han sagde til os, at han var ret sikker på, der ikke var noget som helst med de lymfer. Han tilbød også at ringe til mig med svaret, så jeg slap for at vente på brev, og derefter få en tid på kirurgisk afdeling (som jeg aldrig har været på). Det var jo rigtig sødt af ham. Fordi prøverne var taget på privathospital, eller fordi det var en fredag eftermiddag, gik der tæt på 2 uger, inden det forløsende opkald kom: Du er rask. Prøverne viste ingen tegn på kræft. Åh hvor fantastisk. I de mellemliggende dage havde vi begge gået rundt som zombier, med søde kolleger der bar over med os. Tak for det. Så fik jeg endelig min forløsning, og nyder nu at være fri for medicin og ude af ”kræft-kløerne”. Det er en rigtig skøn følelse, og jeg glæder mig meget til resten af livet.

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« May 2018 »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags

Arkiv

Relaterede