Smartlog v3 » Malenes blog » Løb med præmie
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Løb med præmie

18. Jul 2008 22:30, lyngbo

Jeg kan ikke helt huske, om jeg har fortalt, at manden lovede mig en gave, den dag jeg kunne løbe 5 km. I betragtning af at jeg kun kunne løbe 1 minut ad gangen, da jeg startede, virkede der ret uoverskueligt. Men masser af løb og noget der efterhånden kan kaldes at være i form, har givet pote. For en uge siden løb jeg for første gang mere end 5 km. Det var ikke i en prangende tid, men jeg gjorde det! For erfarende løbere lyder alt det her jo nok latterligt og som småtterier, men for mig, var det ret stort. Eneste problem med at nå sine mål er, at man jo så igen og igen (3 gange om ugen), skal gentage bedriften, og vel også på et tidspunkt tænke på at sætte nye mål. Men foreløbig arbejder jeg lige lidt på at kunne løbe flere minutter i træk. Rekorden er 19. Nå, men mine anstrengelser blev altså belønnet. Jeg fik skam hele 2 gaver, af min søde mand. Det var et hus fra Trip Trap, jeg havde ønsket mig. Vi har lavet en lille samling huse fra steder, der har betydet noget for os i vores liv. Her kan nævnes Ebeltoft Rådhus (fordi Aksel er født der) og aviskiosken ved Nørreport, fordi jeg passerede den hver dag i mange år. I den anden pakke var der håndvægte. Det var efterhånden blevet træls at stå der og løfte mælkekartoner (og nej, letmælk vejer ikke mindre!), så det var skam også et ønske, der blev opfyldt.

Det har været en stille uge på jobbet, og jeg har virkelig fået flyttet nogle bunker. Skønt.

I går fik jeg endelig min lille bitte bil tilbage. Som en ekstra bonus, havde de efterset bilen og GJORT DEN REN INDE OG UDE. Det var da fantastisk at komme ind i en bil uden krummer, jord, støv og døde fluer. Løse papirer, pixibøger og vandeflasker var pænt samlet et sted, og det var jo en fornøjelse at få sådan en vogn hjem.

Bagefter var det ned i byen og hente den tidligere omtalte pakke. Der var mod forventning ret øde på posthuset, så det gik nemt. Jeg nævnte det der med, at posten ikke havde ringet på. Damen ved kassen virkede lidt stram i betrækket, men manden der sad ved den næste kasse (og ikke havde kunder) blandede sig i samtalen, og gav mig ret i, at det var vildt irriterende. Hæ hæ, selv Post Danmarks egne medarbejdere bliver af og til snydt for pakker, og er trætte af det. Jeg nævnte, at postmanden måske slet ikke havde gidet at tage pakken med på cyklen, men bare havde skrevet sedlen hjemmefra og smidt den i postkassen. Damen argumenterede med, at det skam ikke var det almindelige postbud, der kom med pakker. Det var et pakkebud. Nå, men han har så heller ikke ringet på, og det er da morsomt, at sedlen så lå sammen med vores breve. Det kunne hun jo ikke sige så meget til. Det endte med at hun ville tage en kopi af pakkesedlen, og skrive at jeg klagede over, posten ikke ringede på. Fint. Så håber vi det hjælper en anden gang. Det bedste var næsten, at hendes kollega ved siden af gav mig ret i alt, og selv øffede over den ringe service.

Bagefter var der shopping. Man skal nemlig til 30-års fødselsdag i morgen. Der blev også shoppet en enkelt skokasse. Der var nemlig 25 %, og så koster det jo næsten ikke noget. Jeg fik vist aldrig vist billeder af de der kasser. De kommer jer. Jeg forestiller mig, de skal stå under trappen i vores nye hus.

Den lille skokasse

Skokassereol

Kommentarer

  1. Katja
    29. Jul 2008 00:08
    1

    Hej Malene !
    Kom lige forbi din blog - jeg er selv igang med at træne mig op til 5 km ! Så din præstation er FLOT !
    Må dog lige spørge - løb du de 5 km på 19 min...eller ?
    Jeg er blevet overtalt til at løbe DHL stafet med nogle fra mit arbejde, så jg træner på livet løs....
    Du ønskes en god sommer jeg krydser fingre for godt vejr på LAngeland og Bornholm.
    Hilsen Katja

  2. katja
    28. Aug 2008 23:05
    2

    Hej igen - Tak for din hilsen på min blog (jeg skal have den opdateret snarest) men du skal da lige have at vide at jeg i går aftes løb 5 KM uden pause - jo jeg er vildt stolt ! Jeg gjorde det på 32 min og 44 sek.
    På mandag skal jeg være med i mit første "rigtige" løb - DHL-stafet med mit arbejde og 3000 andre.....jeg har som mål at fuldføre.....
    Hvordan går det for dig ?
    MVH Katja

  3. Karina
    23. Aug 2012 13:51
    3

    Hej Malene.

    jeg kom over din blok, da jeg selv står og gerne vil have nogle kasser til mine sko :)

    så spørgsmålet er, hvor du harkøbt dine klare plastik kasser, som er vist i bloggen??

    mvh Karina

  4. Malene Lyngbo
    4. Sep 2012 12:03
    4

    Kære Karina

    Kasserne hedder Nomess, og du kan bl.a købe dem her:
    http://shop.gronlykke.com/product.asp?product=1914

    Vh Malene

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« February 2018 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags

Relaterede