Smartlog v3 » Malenes blog » Livets lort
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Livets lort

4. Apr 2012 08:52, lyngbo

Nogen siger nogle gange til mig, at jeg er sej. Nogen siger, at jeg er en fighter. Men det er ikke sådan, jeg selv føler lige nu. Jeg synes, jeg bliver præsenteret for en noget stor andel lort, som jeg må æde, mens det noget subjektivt ganske vist, føles som om andre kommer noget lettere gennem livet.

Jeg fik kræft, da jeg var 27 år. Fik fjernet mit ene bryst, gennemgik 7 kemobehandlinger med 3 ugers mellemrum, og de var i den grad meget meget tæt på knække mig. Ikke min kerne, men meget af det øvrige, jeg består af. Derefter strålebehandlinger som ikke var en fest, men dog mere tåleligt. I mange mange år efter har jeg levet med en stor frygt for tilbagefald, fordi man dør af den slags. En sådan dødsangst er meget svær at leve med, og den fyldte til tider rigtig meget. For man kan jo ikke dø, når man er ung!

For et par år siden blev min elskede mor ramt af en blodprop i hjernen. Hun var en dejlig person, og på mange måder min eneste forælder, fordi min far bare ikke interesserer sig for mig (læs: Uforløste udfordringer fra min barndom). Min mor var en travl efterlønner, der tit hjalp mig med stort og småt. Men ak, skæbnen var ond. Hun blev hjerneskadet og lam i den ene side. I dag bor hun på plejehjem, og hendes personlighed er meget forandret. Det er så synd for hende. Udover det er vores roller byttet, og det gør så ondt, for jeg savner min mor så meget. I dag er det mig som skal passe på hende, og ordne diverse ting. Udover at jeg skal finde ud af at håndtere min sorg over at den mor, der var engang, ikke er mere. Det gør ondt.

Min skæbne inkluderer også, at vi ikke kan få børn, som jeg tidligere har skrevet om. Her i starten af 2012 fik vi et aller aller sidste reagensglasforsøg på OUH. Det har været en rigtig hård omgang fysisk endnu engang, men det værste er jo, at det er så hårdt mentalt. I går gik også dette sidste forsøg i vasken. Jeg er bare så ked af det, og jeg kan næsten ikke finde ud af endnu engang at finde plads i mit sind til at parkere sorg, frustration og vrede over skæbnen. Hvorfor skal dette her også ramme mig? Har jeg ikke haft nok alvorlige ting at slås med? Kan man tale om retfærdighed i det her liv? Ååååh, jeg er bare så træt af det hele lige nu. Har bare lyst til at falde i et dybt hul og lukke resten af verden ude. Men jeg er jo en pæn pige. Jeg passer mit arbejde, siger til folk at det nok skal gå. Men lige i disse dage, er jeg virkelig ved at falde fra hinanden igen. Men jeg SKAL igennem arbejdsdagen i dag, og i morgen skal jeg til børnefødselsdag ved vores nevø. De fleste dage har jeg det fint med venner og families børn. De fleste dage, er jeg da bare glad på andres vegne, når de skal være forældre. Men nogle dage som i dag, har jeg meget ondt af mig selv, og jeg føler, at mange andre bare kommer så let til det. De får stort set børn når de vil, og de skal kun gå ind i deres soveværelse. Jeg skal gennemgå så meget, og får alligevel ikke gevinsten. Vi har kun et vennepar, der har lige som os, men de er da heldigvis blevet godkendt til at adoptere, og jeg er så glad på deres vegne.

De fleste dage er jeg som sagt ikke bitter, for der går jo ikke noget fra mig, fordi andre får et barn. Der er jo ikke en bestemt mængde børn, som de så piller ned ad hylden, så der ikke er nok til os andre. Deres lykke er jo ikke min ulykke. Men lige i disse dage, vil jeg tillade mig at være lidt bitter. For jeg synes altså, jeg efterhånden har taget store bider af livets lort.

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« August 2017 »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags