Smartlog v3 » Malenes blog » Post Danmarks ringe service
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Post Danmarks ringe service

16. Jul 2008 14:40, lyngbo

Jeg går, og venter på en pakke, der skal komme med Post Danmark. Jeg vidste, hvornår den blev afsendt, og regnede ud, at den ville ankomme på en dag hvor manden var hjemme til at tage imod. Han var hjemme hele dagen, havde endda et vindue åbnet, så ingen kunne i tvivl om, at her var der nogen hjemme. Kunne man så forvente, at postmanden ringede på, og overrakte pakken? Ja, det kunne man vist godt. Gjorde han så det? Nej, han smed en seddel i postkassen om at man næste dag kunne hente sin pakke på posthuset, og sneg sig afsted igen. Jeg vil væde på, han slet ikke havde pakken med. Pokkers også man ikke var der. Så havde jeg løbet efter ham ned ad vejen og råbt: "Hvor er min pakke...". Hvad havde han så gjort? Uh, sådan noget irriterer mig. Man har jo ikke en chance, når pakken nu en gang er sendt med Post Danmark.

Der har jo også lige været den der snak om, at svenskerne kun får post 5 dage om ugen, og at vi kunne forvente det samme efter Post Danmark fusionerede med deres svenske fætter. Det vil være endnu en forringelse. For det bliver jo selvfølgelig lørdag, vi så ikke får post. Hvis man endelig skulle droppe en dag, skulle det da være mandag. Der kommer alligevel ingen breve.

Som kronen på værket kunne man nævnte de højere og højere priser på porto, og de lange køer på posthuset (kommer der kun for at hente de pakker, de ikke gider levere). Køerne er lige så lange, som dengang man stod i kø for at betale regninger. Jeg fatter det ikke.

Nå, men det var lige dagens øf. Fortsat god sommer :-)

Kommentarer

  1. Benny Engelbrecht
    16. Jul 2008 19:50
    1

    Du er langt fra den eneste frustrerede PostDanmark kunde, men husk nu at du ikke må lade det gå ud over de ansatte på gulvet. Jeg møder utrolig mange frustrerede medarbedere der er trætte af at skulle stå til ansvar for hele koncernens sammensætning.
    Jeg vil anbefale dig at bringe dine frustrationer direkte til PostDanmark selv, enten ved at klage på dit posthus eller ved at skrive på deres blog på www.postdanmark.dk

  2. Anders Juul Jensen
    10. Feb 2010 15:01
    2

    @benny jo men for pokker... det ER vel den individuelle postmand på den INDIVIDUELLE rute der skal leve op til sit ansvar.

    Jeg har ualmindelig svært ved, at tro på ledelsen siger medarbejder ikke skal gøre sig den ulejlighed (Det åbenbart er), at banke på døren og vente 15 sekunder...

    jeg har lige været ude for det samme som ovenstående. sad hjemme i et 45M2 hus, med hunden i bryggerset med seddel på døren "BANK PÅ".

    og alligevel en seddel i postkassen.

    Det KAN da kun være en uengageret medarbejder der laver sådan et stuntnummer.

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« May 2018 »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags

Arkiv

Relaterede