Smartlog v3 » Malenes blog » Studiet der tog min tid
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Studiet der tog min tid

14. Feb 2011 14:23, lyngbo

Efter lang tavshed på bloggen er jeg tilbage. Jeg kan ikke love, det bliver mere regelmæssigt eller lige så kontroversielt som mit sidste indlæg, men lidt nyt har vel også ret.

Jeg endte jo med at holde pause fra mit deltidsjurastudie. Det kunne bare ikke hænge sammen med mit arbejde, efter jeg ikke længere havde fridag til at læse i (det først år havde jeg 1 fridag om ugen og det andet år havde jeg 2 fridage om måneden). Det var selvfølgelig trist at skulle stoppe ufrivilligt, men det værste er sådan set, at jeg måtte sige farvel til mit hold. Vi var efterhånden et godt sammentømret hold, med god dialog og omsorg for hinanden. De er det selvfølgelig stadig, men jo nu uden mig. Efter et semesters pause er jeg tilbage på SDU om lørdagen, men på et andet hold end mit gamle. Det skyldes at 5. og 6. semester på deltid hænger uløseligt sammen, og jeg kunne derfor ikke hoppe tilbage og tage 6. semester, når jeg nu havde holdt på 5. semester. Jeg er i stedet startet på holdet over mit eget og tager et fag der egentlig er på 8. semester. Det nye hold er selvfølgelig sammentømret efter 3½ år sammen, men de er også noget forskellige fra mit gamle hold. Det er for det første et mindre hold, og en del af dem har enten en bachelor eller en kandidatgrad i noget. Det virker lidt skræmmende på mig, og jeg synes også de opfører sig på en lidt anden måde, end jeg er vant til. Jeg synes, de kan virke skråsikre, og de er ikke så åbne ift. at en ikke-akademiker som jeg, tænker anderledes. Men nu må vi se. Jeg har jo kun været til undervisning 2 gange, og meget kan ske endnu. I faget skal vi aflevere en opgave, og derefter til mundtlig eksamen. Det er en form jeg ikke har prøvet i mange år, og jeg har aldrig prøvet det på universitetet. Sådan en cikushest som jeg er, plejer jo at kunne bluffe mig gennem mundtlig eksamen, men på det her niveau, er jeg ikke sikker på, det kan lade sig gøre. Min charme og selvsikkerhed er vist også forsvundet med årene, så måske kommer sandhedens time buldrende før jeg aner det.

Faktisk skal jeg havde endnu et fag dette semester, men folkeret starter først efter påske, og der er kun 3 undervisningsgange inden endnu en mundtlig eksamen. Uden at kende ret meget til faget, tror jeg nu, jeg vil kunne lide det.

Efter at have ligget stille noget tid, kom jeg endelig i gang med at træne igen omkring nytår. jeg vil jo helst løbe ude i naturen, men med de her snevintre, er det meget svært. I stedet bliver det mest til løb på bånd og styrketræning på arbejdet. Jeg hader at løbe, og jeg hader endnu mere at løbe på bånd, så jeg synes selv det er noget af en bedrift. Jeg har siden nytår været dernede minimum 1 gang ugentlig og på det sidste har jeg jo også kunne løbe uden for igen. En gang om ugen svømmer jeg desuden 1000 meter, så det bliver altså i alt til 3 gange motion om ugen. Jeg gider jo ikke motion, og gør det kun fordi det er godt for mig (kræften skal holdes fra livet) og fordi jeg er for fed. Nu hvor studiet er i gang igen, vil 2 gange om ugen dog være tilfredsstillende for mig.

I det hele taget er mit liv igen en knivskarp prioritering af hvad der er tid til. Det er meget meget skidt for mit sociale live, men det er så svært at nå det hele. Når det er sagt, har jeg jo selv valgt det, og jeg vil jo gerne det studie.

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« July 2018 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags

Arkiv

Relaterede