Smartlog v3 » Malenes blog » Thailand tyvetolv
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Thailand tyvetolv

3. Feb 2012 16:31, lyngbo

Bloggen her bliver åbenbart mest brugt til mine rejsebeskrivelser, og her kommer så endnu en. Denne gang fra Thailand, hvor vi skal være i 16 dage.

  • Vi rejste fra Danmark den 27. januar. Det har visse fordele at rejse på den årstid:
    Der er virkelig behov for at komme væk fra vinteren i Danmark
  • Det føles som om, der er taget et godt indhug i den ”sure periode” af året
  • Januar går ret hurtigt, når man har en skøn rejse at se frem til

I år var der så endnu en bonus: Den formiddag hvor vi tog til lufthavnen, faldt den først sne over landet. Siden da har det åbenbart sneet, og det er blevet meget koldt derhjemme. Vi sidder herude i 28 graders varme, og læser om sibirisk kulde over Danmark. Utroligt at forestille sig. Jeg ville absolut ikke bytte.

Rejsen til Thailand er denne gang lavet 100 % af os selv. Vi holdt øje med prisniveauet på flybilletter tilbage i november, og slog så til, da prisen var god. Der kan være stor forskel på priserne fra dag til dag. Så følg udviklingen inden du køber. Fra den ene dag til den anden, var vores billetter fx faldet kr. 600 pr. billet. Vi havde allerede besluttet os for at besøge de 3 øer Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao. Man kan flyve til Samui, som vi gjorde. Men vi vidste ikke hvor på øerne man skulle bo, og hvor man absolut ikke skulle bo for at få en god ferie. En simpel forespørgsel på det ultimative videndelingssted Facebook, gjorde os klogere. Hvorfor lære noget på den hårde måde, når andre allerede har været et sted? På den måde blev vi kredset ind på, at vi på Koh Samui ønskede at bo på den nordlige del af øen ved Mae Nam bugten. Vi ville absolut ikke bo ved Chaweng, for vi er for gamle til fest og boom boom. Det var der rigtige valg, for der var meget mere roligt, hvor vi boede, og man bor meget tættere på thaierne i det område, selvom man bor på et hotel. Man kan se ind i deres huse, og opleve det liv de lever med børn og dyr. Ganske hyggeligt og meget autentisk. Da området var indkredset, ledte vi efter hoteller på nettet. Gerne med gode tilbud på overnatninger. Vi googlede så hotellet, og læste hvad andre havde syntes om det. Det er den aller bedste måde at finde ud af om et sted er godt eller ej, efter min mening. Man skal blot kunne se bort fra japanere, der skriver i deres anmeldelser, at de har målt radioaktivitet på værelset. Vorherre bevares, lad da være med at kaste sten, bare fordi jeres turister flygter efter den atomkatastrofe. Hvem søren har desuden en geigertæller med på ferie?

 

På Koh Samui boede på Kirikayan Hotel, der ikke ligger lige nede til vandet men lidt oppe i land med udsigt over bjergene og det frodige landskab. Hotellet er lækkert, og der er skønne faciliteter. Men der var ikke mange mennesker, og det forklarer jo nok desperationen, når man kunne få 51 % i rabat på opholdet. Jeg blev pænt træt af morgenmaden efter 5 morgener, men der gør jeg nu altid. Desuden var det faktisk lidt underligt at bo et sted, hvor de hver dag satte tavlen frem om at der var happy hour i baren, eller speciel menu i restauranten, uden at der var en eneste gæst nogen af stederne. Samtidig var der masser af personale, så de var jo ved at falde over hinanden, for at betjene de få gæster vi var. Det kan umuligt blive ved med at løbe rundt, men dem om det. Det var i øvrigt første gang i Thailand, at vi boede et sted hvor der var køkken og spisestue. Der var en fin lejlighed, og det er måske oprindelig tænkt som time share? (vi blev dog ikke tilbudt at købe som dengang i Las Vegas, hæ hæ). Hvis man planlægger at være der i lang tid eller måske har små børn man skal kunne kokkerere til hele døgnet, er det sikkert perfekt. Vi havde fx et fuldstørrelse køleskab med fryser foroven. Det var rigtig rart.

Vi kom ret hurtigt ned i gear, og det var dejligt. Bare at sidde der og nyde udsigten, klimaet og roen der indfinder sig i kroppen. Hurra for det. Vi var ved stranden, hyggede og læste bøger. Lutter gode ting. Sidst vi var i Thailand, fik vi syet en del tøj. Det jeg brugte alle mest, var de bukser, jeg fik lavet. De er for længst slidt op, og jeg har derfor på denne rejse fået syet 3 nye par. Klassisk snit med pæne knapdetaljer i livet. Jeg fik taget mål søndag. Tirsdag aften var jeg til fittig, hvor et af parene var syet nogenlunde færdigt. Der skulle rettes lidt småting, og det klarede de så til torsdag, hvor alle 3 par blev leveret til hotellet. Meget nemt og smertefrit. Det ser ud til at være pænt arbejde, og jeg er godt tilfreds. Jeg brugte en skrædder i Chaweng, som hotellet anbefalede. Igen, lyt til dem der har erfaring med noget. Vores hotel havde shuttelbus til Chaweng flere gange om dagen, som vi benyttede os af. Ellers tog vi offentlig transport rundt. Det foregår i en åben ”bus” på ladet af pick up, hvor er der sæder på langs, så man sidder med front mod hinanden. Det er nemt og billigt, og de kører hele tiden. Man forhandler prisen med chaufføren inde man stiger ind, og betaler når man stiger ud. Vi tog den også ind til hovedbyen Nathon, hvor vi skulle shoppe. Det blev kun til lidt småting og en ny kuffert.

Overalt kan man få massage, og det har vi selvfølgelig også fået. Deres thaimassage er lidt speciel. For det første er der mange steder, hvor man ikke skal have tøjet af, eller skal have noget andet nattøjslignende tøj på. De bruger desuden meget deres vægt, og det er der ikke nødvendigvis en fornøjelse at have en thaipige kravlende rundt på sig. Jeg er mere til oliemassage, hvor man ligger i trusser, mens de masserer alle muskler i en time. Ikke alle massørerne er lige gode, men jeg synes egentlig næste altid, at det er rart bare at blive rørt ved. I går fik vi massage i 60 minutter i kokusolie for kr. 60 pr. mand. Der er jo vildt billigt, og det skal vi selvfølgelig igen.

Vi får selvfølgelig en masse dejlig mad, og jeg elsker bare thaimad. Mmmm, vi har endnu ikke prøvet at få dårlig mad eller dårlig service for den sags skyld. Vi er ikke bange for at spise ved de gadekøkkener, som er rundt omkring. Typisk kan man få spyd med kød på, som kan spises som snack. Man kan også få simple retter med ris eller nudler, som thaien lige bikser sammen. Der kan også fås suppe, som så krydres efter ens smag. Det er typisk en knallert med sidevogn, eller bare en stor taske og en lille flytbar grill, der er tale om. Det er en hyggelig måde at leve som thaierne på, og det er selvfølgelig rigtig billigt. Jeg er ikke bange for det, og jeg er aldrig blevet syg af det. Vi spiser desuden tit steder, hvor man nærmest er hjemme ved thaierne. Ved siden af deres hus, har de bygget et lille overdækket område, hvor væggene består af aflagte presenninger med reklamer på. Man sidder på simple havestole, og afhængigt af niveauet, er der hverken menukort eller noget storsnudet over det. Fruen går bare ud i familiens eget køkken og laver mad til en, og det smager altid godt.

En af dagene vi var på Samui, tog vi en endagstur til nationalmarineparken Ang Thong. Den består af over 40 øer i forskellige størrelser, og ligger ca. 30 km. fra Samui. Der skulle være smukt at snorkle, men desværre havde det blæst et par dage, så vandet var meget uklart. Ret surt, når snorkling nu er det vi elsker aller mest ved at være på ferie. Men man kunne altså ikke se noget, så det måtte vi hurtigt opgive. Vi kunne ikke engang se hinanden, og så er det altså ikke sjovt. Men det var smukt at sejle rundt blandt øerne, og vi var også oppe på et udsigtspunkt, hvor man kunne se ud over dem. Vi så desuden en smuk stor sø inde på en af øerne. Den mindede mig meget om søerne på Nordbornholm, hvor der pludselig er dybe søer mellem klipperne. Smukt. Dagens højdepunkt var sejlads i kajak langs klipperne. Det var fantastisk at komme så tæt på og nyde synet. Rigtig god oplevelse. Dagens nedtur var for mit vedkommende sejlturen tilbage til Samui, for søsygen ødelagde det for mig endnu engang. Enhver stor oplevelse i fjerne egne, starter og slutter for mig stadig med, at jeg kaster op L

I dag skiftede vi så ø. Jeg sidder lige nu på Koh Phanang, der ligger lidt nordligere end Samui. Vi sejlede med hurtigfærge hertil, og det var ikke med glæde i stemmen, at jeg i dag igen stak til søs. Men det gik rimeligt, og søsygepillerne hjalp mig godt. På forhånd havde vi ikke hørt noget godt om infrastrukturen her, og det blev da også kun bekræftet. Sikke nogle elendige veje. Vi kom ind med færgen i syd, og bor selvfølgelig i det nordøstlige hjørne. Så vi skulle gennem junglen, og over bjergene via en vej, der visse steder ikke var meget bredere end bilen, og kun bestod af jord. Der var store huller, og jeg lettede faktisk så meget den ene gang, at jeg slog mit hoved mod taget. Av, av. Efter 45 hårde minutter, ankom vi endelig til vores hotel Santhiya. Her er rigtig smukt, og vi har fået et smukt smukt værelse med store vinduer ud til den grønne natur, og lige nedefor terrassen er poolen. Ja, men går simpelthen direkte ned i den. Fantastisk ide. Jeg har selvfølgelig allerede været i. Den er dyb og lang, så der kan svømmes rigtigt. I morgen tidlig når jeg vågner, er det nok det første jeg gør. Fordi vi bor så langt væk fra alting, og fordi min transportsyge gør, at jeg på nuværende tidspunkt sidder her og gynger endnu, skal vi nok ikke uden for hotellet i morgen. Jeg tror, det bliver til at dase og læse nede på hotellets strand.

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« November 2017 »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags