Smartlog v3 » Malenes blog » Verdens bedste nyhed for en tidligere cancerpatient
Opret egen blog | Næste blog »

Malenes blog

Om min lille verden

Verdens bedste nyhed for en tidligere cancerpatient

22. May 2008 15:38, lyngbo

Jeg fik verdens bedste besked forleden. Jeg var til kontrol på OUH, og alt er godt. Ingen tegn på cancer. Vi var inde ved overlægen. Belært af erfaring, skal jeg ikke tale med unge uerfarende læger, når det handler om viden om brystkræft. Der er jo nu gået over 4 år, siden jeg blev syg. Efter operation, kemo og stråler begyndte jeg at tage antiøstrogen (august 2004). Det er piller, som jeg skal tage i 5 år, og som forhindrer evt. kræftceller i at have noget at leve af. Der er beskrevet mange og hårde bivirkninger, men jeg er sluppet nådigt. Jeg har taget på, og kan ikke tabe mig. Men hellere det end hedeture, tørre slimhinder og alle mulige andre skrækkelige bivirkninger. I mit hoved skulle jeg stoppe med piller i august 2009, og jeg tænkte så, at det nok tog et halvt års tid at få det ud af kroppen. Vi ville derefter prøve at få et biologisk barn. Nu fortalte lægen så, at de 5 år er fra operationsdatoen, og at det kun tager 1 måneds tid, at få det ud af kroppen. Det betyder, at jeg allerede til marts er færdig med at tage dem, og at vi i april kan tage fat på projekt baby. Det var en helt ufattelig besked at få, og man tuder jo bare ved tanken. Jeg har nu brugt flere år på at tænke, at jeg måske ikke fik børn. Det var jo en lang proces, der på ingen måde var endt med erkendelse, for der var jo stadig et hvis… Nu skal jeg så til at tænke, at jeg måske alligevel kommer med i den eksklusive klub af mennesker, der får børn. For det er jo en gave, og jeg ønsker mig det rigtig meget.

Vi har ellers haft meget at se til den sidste tid. Der skulle komme fotograf mandag, så huset kan komme til salg på nettet. Så hele weekenden blev brugt på oprydning, rengøring og arrangering af blomster, sofapuder og nips (STOR tak til min mor for vinduespudsning mv.). Intet skulle være tilfældigt. Da vi var færdige, var jeg næsten klar til at låse huset af, og indføre adgangsforbud. Men det var jo lidt svært. Så vi gik på listepoter og sad ret op og ned på en spisestuestol J. Mandag blev billederne taget, og vi kunne igen færdes normalt. Tirsdag eftermiddag ringede ejendomsmægleren så og sagde, at han ikke var tilfreds med billederne. Jeg var lige ved at tude. Det vidste sig heldigvis, at det kun var billederne udenfor, der skulle tages om. Så vi fik hurtigt arrangeret havemøbler mv. pænt, og fotografen kom og tog nogle nye billeder. I dag skal der laves tilstandsrapport, og så håber jeg, vi er på i morgen. Naboens hus er jo også til salg, og forleden kom der en mand og fjernede skiltet ude ved vejen. Vi troede, at de allerede havde fået solgt. Men nu er der sat et nyt skilt op. Og lige om lidt får vi så også et op. Ren skilteskov på det lille vænge.

Jeg ville virkelig gerne skrive lidt mere herinde, men der sker bare så meget omkring mig. Jeg har desuden fået mig endnu en tidsrøver. Efterhånden var jeg jo godt klar over, at jeg da snart måtte være den eneste i verden uden en facebook. Så sådan en har jeg oprettet. Det er allerede væltet ind med venner, synes jeg. Det er nu en meget sjov måde at følge med i de perifere bekendtskabers gøren og laden.

Så er der jo ellers snart udsigt til en royal weekend foran fjernsynet. Jeg indrømmer det gerne. Jeg eeeelsker at sidde der og falde i svime hele dagen over al den snak om alt muligt i relation til det bryllup. Elsker at se deres kjole, og høre ”eksperterne” kommentere på bryllupsgæsterne, gaverne, maden, vinen, vejret, kirken, borddækningen, bilerne og alt det andet med royalt skær. Manden skal på arbejde et par dage, så der er ingen til at forstyrre eller drille mig, når jeg falder i svime. Mænd forstår bare ikke den slags. Vejret bliver heldigvis ikke højsommer, så jeg får heller ikke dårlig samvittighed over at tilbringe en dag foran skærmen. Det eneste der kunne komme i vejen, var nogen der evt. vil se på huset. Men det går nok ikke så stærkt.

For resten var vi selv nogen, der havde bryllupsdag i går! Det var en dejlig dag, selvom jeg først var hjemme kl 1845. Den anden i det her ægteskab lavede dejlig middag og serverede dejlig vin for mig.

 

Malene Lyngbo Møller
Malene Lyngbo Møller

Kalender

« February 2018 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728 

votechdirect.com vocation training schools
accounting degree

Tags